Project Description

Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse Jørgensen og Ribe Kunstmuseum, tirsdag den 24. november

Her hvor Ribe for mere end 1300 år siden blev grundlagt ligger fabrikant Giørtz store pragtvilla eller slot, om man vil. I dag rammen om Ribe Kunstmuseum med en unik samling af kunst, der ikke alene har betydning for Ribe, men som også er af national stor vigtighed.

Men det var ikke givet, at det skulle blive sådan. For en snes år siden var bygningens tilstand mildest talt elendig. Bygningen trængte til en kæmpe renovering, for indeklimaet var særdeles dårligt, hvilket er usundt både for kunstværker og mennesker. Taget var utæt, og sådan var der meget, der skulle rettes.

Situationen var faktisk så dramatisk, at det kunne komme på tale at fjerne de kostbare kunstværker fra Ribe.

Heldigvis kom en dygtig direktør, der, godt bakket op af bestyrelsen, fik søgt fondsmidler til den store opgave. Ansøgningen gav resultat, og A. P. Møller Fonden kom med de 46,5 millioner kroner, det kostede at renovere og fremtidssikre museet. Og i de år, renoveringen stod på, og hvor museet var lukket, fulgte fondens direktør med stor interesse arbejdet og besøgte museet et par gange årligt, mens håndværkerne arbejdede.

Smuk bygning egnet til formålet

Direktør Dagmar Warming, for hende var det, der kom til, kan i dag sammen med bestyrelsen glæde sig over ikke alene en særdeles smuk bygning både indvendig og udvendig, ligesom hun kan glæde sig over en bygning, der er særdeles velegnet til formålet – nemlig at rumme en meget værdifuld kunstsamling.

– Vi kan glæde os over en bygning, hvor det også er muligt at spare driftsudgifter i forhold til tidligere. Bl.a. har vi led-lys over det hele, hvilket sparer en del på el-regningen. I det hele taget har det vist sig, at de besparelser, ingeniørerne stille i udsigt, også holder, fortæller Dagmar Warming.

Torsdag den 26. november er det ti år siden, at sidste håndværker forlod bygningen i forbindelse med restaureringen og at hendes majestæt dronning Margrethe deltog i genindvielsen af museet.

En levende bygning

Museet et i dag en levende bygning, hvor ikke kun kunstværkerne vises frem. Der forskes, hvilket er en museal pligt, og der er et omfattende samarbejde med en række andre museer i ind- og udland. Det betyder bl.a. mange særudstillinger i samarbejde med andre museer, og det betyder, at billeder fra ”Ribe-samlingen” udlånes til andre museer og omvendt.

– Alt det kan kun lade sig gøre med en god bestyrelse, der giver opbakning til de forskellige arrangementer, og som giver mig frihed til at arbejde og træffe aftaler. Vi er en relativ lille kreds af museumsinspektører, der kender hinanden og som har fået et rigtigt godt netværk. Og netop ved at samarbejde kan de små museer ikke alene bestå men også udvikle sig, lyder det fra Dagmar Warming, der bliver bakket op af museets formand, Jens Henriksen.

Alsidig og bred bestyrelse

Museets bestyrelse er i øvrigt udvidet. For år tilbage var det kun lokale, der var med i ledelsen.

Men det er vigtigt også at have øjne ude fra til at se på museet, er Dagmar Warming og Jens Henriksen enige om.

Museet har nu Anne Marie Nielsen, tidligere vicedirektør i Glyptoteket, og Mikkel Bogh, direktør i Statens Kunstfond, med i bestyrelsen.

– Og i bestyrelsen tilstræber vi en sammensætning af medlemmer, der er så alsidig og bred som muligt, fortæller Jens Henriksen.

Det samarbejde, museet er med i, gælder ikke kun på landsplan, men det gælder afgjort også lokalt. Her er samarbejde med eksempelvis kulturforeningen, erhvervslivet og kunstforeningen meget vigtigt.

Kommunen bidrager mere og lokale er værdsat

– Esbjerg Kommunes bevilling til museet er steget fra 775.000 kroner til 3,2 millioner kroner, og det er vi yderst taknemmelig for. Men det er også vigtigt, at museet får gaver, donationer og bidrag i det hele taget fra både fonde og venner af museet, for det er meget vigtigt, at vi, når vi søger fonde, også selvkan komme med penge til arrangementer eller indkøb. For fondene betyder den lokale opbakning rigtig meget, når de bliver søgt om midler, så derfor er den opbakning og det samarbejde af største betydning, siger Dagmar Warming.

Hun kan i øvrigt glæde sig over et stigende besøgstal, der sidste år gav rekord med 24.540 besøgende inde i museet, mens det samlede besøg i museum og haven var på 44.783.

– Vi kan se af de årskort, vi udsteder, at mange af vores besøgende på museet kommer fra hele landet og specielt fra Sønderjylland og Midtjylland. Det er vi meget glade for, ligesom vi er meget glade for de julegaver, vi får. Er der flere end 100, der sender os 200 kroner og gerne mere inden den 31. december, betyder det, at vi kan få momsrefusion. Det gav sidste år op mod 100.000 kroner, og de penge kan vi få meget godt for, siger Dagmar Warming.

Årskort og gaver kan købes og gives på hjemmesiden. Gaver er fradragsberettigede indtil 16.300 kroner.

(Flere billeder under artiklen)

Museet blev pakket ind i 2009 i et kæmpe telt som skånede både bygning og håndværkere for regn. Indenfor blev der lagt nyt tag af skifer. De smukke Versailles gulve blev taget op felt for felt og restaureret. A.P. Møller Fondens daværende direktør Ove Hornby var ofte på besøg og ses sammen med daværende bestyrelsesformand Flemming Just, arkitekt Bruno Viuf Larsen, formand for byggeudvalget Ib Laursen, arkitekt Jørgen Overby og museumsdirektør Dagmar Warming. Sommeren 2010 kunne der holdes rejsegilde, hvor direktør Ove Hornby i haven holdt tale stående på en ølkasse.

Sommeren 2010. Museet blev pakket ud, og alle involverede blev fotograferet. den røde løber blev rullet ud, og vægterne var klare ved den nyåbnede dør til museet. Droningen modtages af blomsterpigen, Dagmar Warming, Flemming Just og daværende borgmester Johnny Søtrup. Til højre er blomsterpigenSofie Bruun datter af tømrermester Gregers Bruun og Dagmar Warming klar til at modtage dronningen.

Hendes majestæt dronningen fik lejlighed til at se museet i fred og ro før den officielle indvielse, hvor medlem af A.P. Møller Fondens bestyrelse, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla talte på vegne af fondens formand, Mærsk Mc-Kinney Møller. Til højre guldaldersalen før og efter restaureringen.

 

Annonce