Tekst og foto: René Jørgensen
16. oktober 2023.
Mega Outlet gav 50 par løbestrømper til de første 50 kunder
Når nu gågaden klæder sig i efterårets farver og de mange dages regn giver vandpytter, er der god hjælp at hente for tørre strømper i den nye Mega Outlet, der har åbnet sin butik, hvor Sportsmaster tidligere havde til huse.
Åbningsdagen blev markeret med klipning af et rødt bånd i døren, Det var sønnen Oliver, der havde hjulpet far med at få varerne på plads, der stod for at klippe den røde snor. Blandt de mange varer, var der både fodtøj, varme strømper og masser af sportsbeklædning.
Orla Madsen fra West Sport vil de næste par måneder sælge varer fra lokalerne. – De mange gode tilbud vil nok også være at finde under juletræet, for priserne er helt i bund, lyder det fra Orla.
Orla Madsen startede med salg af sportstøj tilbage i 1998 og kender markedet – både salg fra adressen på Ørstedsvej i Ribe, og på webshoppen. Der sælges sportstøj i god kvalitet, dansk design og til en god pris.
– Familien Madsen begyndte sidste mandag indretningen af butikken, og det var en uge med travlhed. Men det gjorde ikke, at Orla måtte blive hjemme i weekenden fra en messe i Ballerup. Naturligvis tog han afsted med de kendte danske design varer, som også er at finde i den nye Mega Outlet butik i Ribe.
Hele dagen var der mange i butikken, og det var en meget tilfreds Orla Madsen, der sidst på eftermiddagen kunne fortælle om en god start med masser af kunder. De første 50 par gratis strømper var hurtigt væk og på et tidspunkt var der ca. 40 kunder i butikken på samme tid. – så der var nok at se til. Heldigvis var der god hjælp at hente, for Orlas kone Jonna og flere familiemedlemmer gav en hånd med på åbningsdagen.