Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. august 2023

Mandag leverede en række medlemmer af Ribe Sejlklub et unikt samarbejde, da de monterede 12 af de sidste 18 brosegmenter i anlægsbroen ved Ribe Kammersluse. Nogle sørgede for at få få flydebroerne i vandet tæt ved klapbroen – andre igen trak dem ind mod Ribe, hvor et hold effektive personer med det rigtige værktøj fik samlet dem. På landjorden fangede RYK IND RIBE en smilende Lars Buhrkall, som sørgede for at tøjre de enkelte segmenter. Han fortalte, at netop dagens arbejde er første step i færdiggørelsen med 108 meter landgangsbro.
Når broen står færdig vil den være 550 m lang.

Lars Buhrkall skal færdiggøre sit nuværende ansvar i broprojektet ved Kammerslusen, herunder økonomi, kontakter og regnskaber til fonde og kommunen, aftaler med naboer og lodsejere langs åen, og så videre, med målet at sikre en forhåbentlig uproblematisk overdragelse og færdiggørelse af projektet.

Der var ikke tid og plads til et opstillet gruppebillede – de otte medlemmer havde travlt med aftalte opgaver, for ude på åen var et nyt element allerede på vej.

En kort snak med den nye formand

Det lykkedes i stedet at få en snak med Brian Clausen, der er ny formand i Ribe Sejlklub. Brian er ripenser og kender derfor rigtig meget til byens DNA med vand som noget af det vigtigste. – Jeg arbejder i Fredericia – og har også sejlet på østkysten, fortæller han til RYK IND RIBE, men oplyser samtidig: – Noget af det bedste er at sejle ud i Vadehavet på den anden side af slusen – her er en ubeskrivelig ro, og området byder på mange oplevelser.
Han fortæller videre, at det er Sejlklubbens medlemmer, der har monteres træet på de rammer, som er blevet lavet hos Steel Partners ApS på Industrivej.

Den nye formand Brian Clausen glæder sig til de mange opgaver, som ligger og venter i Ribe Sejlklub

En  laaang anlægsbro

Ribe Sejlklub er snart i mål med den nye anlægsbro. RYK IND RIBE s medarbejder kan tale med om, at det er en  laaang anlægsbro. En af bådejerne har samme opfattelse og har taget sit el -løbehjul med.

Travlhed ved slusen

Det gik hurtigt og smertefrit at få de mange brosegmenter i vandet – de flyder på gamle pontoner.

Formanden glæder sig over dagens arbejde – og som det fremgår af billedet, så vil de nye brædder med tiden komme til at være grå, som elementerne fra første etape.