Tekst og foto: Renè Jørgensen
4. oktober 2022.

MASSER AF UHYGGE FREM TIL HALLOWEEN.

Snart nærmer Halloween sig, og igen i år ser Sjov & Spil frem til nogle meget travle dage i butikken på Mosevej, og på deres webshop, da dette er deres største sæson på hele året.

Hos Sjov & Spil findes alt til Halloween, lige fra de uhyggelige kostumer til horror make-up. Fra den uhyggelige pynt, som kan sige uhyggelige ting, lyse op og bevæge sig, til de mest klamme masker i latex og pvc, fortæller Bo Kristiansen, der er indehaver af butikken.

Ideen til halloween, fik Bo Kristiansen i 2015, da familien var i Miami, og der er det stort, med pop-up butikker.

Når du besøger butikken, sker det mellem undslupne edderkopper, uhyggelige spøgelser, farlige vampyrer, klamme monstre og den modbydelige kæmpe skelet i naturlig størrelse, som man kan tage den fedeste selfie med, mens man selv er i udklædning.

Butikken har i efterårsferien udvidet sin åbningstider, og kommer man efter klokken 17.00, tændes alle de mange dekorationer, så de går i gang når man nærmer sig.

Indimellem vil der også være besøg af en vampyr, et monster eller et spøgelse, så kan man deltage i den årlige edderkoppejagt, hvor man skal finde alle de undslupne kæmpe edderkopper, som er sluppet ud i butikken. Er man heldig kan man vinde et gavekort. Der trækkes lod om tre, og de lyder hver på kr. 1.000, lyder det fra indehaveren, der venter mange kunder i de næste par uger, til udsmykning i hjemmet og udklædningen til børnene. Salget til halloween starter i august, selv om datoen for halloween festen er den 31. oktober og det er for øvrigt samme dato hvert år. At halloween er blevet en dansk tradition, ses på de mange kunder der kommer langvejs fra, for kun Ribe og vejle har butikker med udstyret i Jylland.

Fakta om halloween:

I år 2000 begyndte en legetøjskæde at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte flere forlystelsesparker at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år steg til 400.000 i 2008, og i 2015 var nået op på 800.000 græskar.

Butikken rummer mange andre varer:

Da butikken startede 2018, var der 1500 varenumre, mest var det salget af havespil. Det er nu udvidet til et sortiment på 7000 varer, og der er varer til alle aldersgrupper.

Til fødselsdag, om du er 10 eller 100 år, finder Bo Kristiansen de festlige ting til pyntningen frem.

Halloween er stort. Det næst største salg er til Tulibeerfesten, hvor kostumerne sælges mindst 1½ måned før de skal bruges.

Men det er ikke kun i Ribe udklædningen til lidt øl-fest finder sted, Oktoberfesten er populært mange steder og kunderne kommer også her til Ribe for at finde et kostume.