Tekst og fotos Hasse Jørgensen, lørdag den 30. oktober

Fine glasting, hyggelige julenisser, økonomisk rådgivning, en politisk snak, behandling med magnetfelter, et stort udbud af ”lopper” samt mange andre gode ting er, hvad der i denne weekend bydes på i kulturhuset i Jernved.

Her holdes der kræmmer- og loppemarked både lørdag og søndag, og udbuddet af ”lopper” er så stor, at det ikke  kan rummes i kulturhuset, men for en dels vedkommende er flyttet til den gamle købmandsbutik.

Hele overskuddet går til driften af kulturhuset, og lørdag var der stor tilstrømning til markedet.

At vi står foran et byråds- og regionsrådsvalg, var tydeligt at fornemme, idet indtil flere byråds- og regionsrådskandidater havde fundet vej til messen. I spidsen for dem var de to duellerende borgmesterkandidater, Jesper Frost Rasmussen (V) og Jakob Lykke (S), der dog hurtigt måtte videre til andre arrangementer.

Markedet fortsætter søndag fra klokken 10 til 15.30, så er det julegaven eller blot en smuk ting til hjemmet, man leder efter, er der gode muligheder søndag.

Der er masser af lopper på markedet

Der er masser af lopper på markedet.

Kurt Bjerrum fra Venstre var kommet i mindretal blandt rødjakkerne fra Socialdemokratiet, men humøret fejlede intet. Fra venstre er det Ninni Oken, Annette B. Lindgaard, Kurt Bjerrum, Jørgen Ahlquist og Kafen Sandrini.