Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 24. december 2021
Igen i år har ”Ella og Helge Rasmussens Fond” sponsoreret flere tusinde kroner på julepakker til byens trængende, og i samarbejde med Odd Fellow Logerne i Ribe og Føtex, lå der nu Lille Juleaften store pakker til de mest trængende familier i Ribe.
På billedet kan man se de mange pakker, flankeret til venstre af tre af kommunens gode medarbejdere, der har fundet modtagerne, og også udleverede pakkerne kl. 13, og til højre medlemmerne fra logerne, der sørgede for det praktiske med bestilling, afhentning i Føtex og fragt til Kommunekontoret, hvorfra pakkerne senere blev udleveret til familierne.
Det har igennem mange år været en tradition, at søstrene og brødrene i Odd Fellow Logerne i Ribe har støttet med julepakker. Senere er ”Ella og Helge Rasmussens Fond” koblet på med økonomisk hjælp til at fastholde traditionen. Det er der mange modtagere i byen, der er rigtigt glade for.
Derudover støtter Fonden hvert år mange sociale og kulturelle tiltag, som man kan søge. Der annonceres hvert år i Ugeavisen Ribe om, hvordan og hvilke områder man kan søge til.
”Ella og Helge Rasmussens Fond” og Odd Fellow Logerne i Ribe ønsker modtagerne, – og alle borgere i Ribe, en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår, hedder det i en pressemeddelelse fra logen.









































































