Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, torsdag den 5. februar 2026

Når Vadehavscenteret på lørdag den 7. februar holder markedsdag, bliver der mulighed for at opleve håndlavede skatte, ligesom deltagerne kan møde kunsthåndværkerne personligt og nyde den hyggelige atmosfære med kaffe og hjemmelavet kage.

Ud over markedsdagen ventes der i vinterferien i uge 7 spændende oplevelser i nationalparken – fra guidede vadevandringer over familieaktiviteter til særlige naturoplevelser i den klare vinterluft.

Selve markedsdagen den 7. holdes fra klokken 10 til 15, og billetten giver også adgang til selve udstillingen, der lukker klokken 16.

Billetten kan købes på hjemmesiden.