Månedens værk, december 2021: Harald Slott-Møller, Skumring, 1918. Ribe Kunstmuseum. Tekst og foto Ribe Kunstmuseum.

I en mørk stue sidder to kvinder. Den ene spiller på guitar, og den anden har blikket vendt ud gennem vinduet. Det er skumringstid – tiden lige før solnedgang, inden dagen går på hæld og mørket bryder frem. Det eneste lys i billedet er solens sidste varme stråler bag bakketoppen i det åbne vindue. De stærke stråler oplyser højre side i billedet og giver særligt genskin på kvinden med guitaren. Læg mærke til, hvordan hendes fingre bevæger sig på guitarens strenge. Hun virker fordybet i musikken, imens den anden kvinde har løftet hovedet fra sin hånd, hvor det før hvilede. Hun virker fraværende, stærkt optaget af dét, hun ser. Hvad mon hun har fået øje på?

At opleve med sine sanser

At have en eller flere kvinder som hovedfigur er karakteristisk for Harald Slott-Møller. Hans kvinder er guddommelig smukke og elegante, ofte med opsat hår og iført lange lyse kjoler. I maleriet her er det ikke til at få en klar fornemmelse for de to kvinder, fordi de sidder i mørke. Men deres tilstedeværelse er vigtig. Ligeledes den måde, de sanser på: Den ene bruger sin synssans – hun ser ud ad vinduet. Den anden bruger sin høresans, fordi hun lytter til musikken fra sin guitar.

Den store natur

Allervigtigst i billedet er nok det åbne vindue og dét, som befinder sig udenfor – naturen. Harald Slott-Møller er optaget af at iagttage naturen og foretager landskabsstudier gennem hele sin karriere. Han er særlig optaget af at skildre naturens særpræg – fra det fortrolige og hverdagsagtige, til det gådefulde og overnaturlige I det lukkede vindue til venstre i billedet ses en fortættet og spirende natur, som er helt tæt på. Naturen i det åbne vindue til højre åbner sig derimod – til udsigt til en fjern bakketop, små sommerskyer og en farvemættet solnedgang.

Det åbne og det lukkede

Ligesom andre værker af Harald Slott-Møller rummer dette maleri mange underliggende symbolske betydninger. Vinduesåbningen markerer overgangen mellem inde og ude. Det lukkede vindue kan symbolisere en længsel efter den verden, der er udenfor stuen. En verden, som er lukket og som kun kan nydes ved at se på den – som den ene kvinde gør. Men overgangen mellem inde og ude sløres – af planten under spejlet mellem vinduerne. Naturen er ikke kun udenfor. Den har også slået sine rødder indenfor. Det åbne vindue synes at symbolisere en verden, der åbner sig, og hvor mennesket er i samspil med naturen.

Kunsten er en spejling af verden

En firkant i spejlet lyser op. Den er helt rød. Hvad mon det er? Måske er der et eller andet i rummet, der spejler sig i spejlets glas? Kunne det være lyset fra solnedgangen? I så fald må der må være en dobbelt spejling – der må være et spejl på en anden væg, der spejler sig i det spejl, vi kan se. På den måde minder Harald Slott-Møller os om – på modernistisk vis – at kunsten ikke er andet end blot en spejling af verden.

Skumring er ét af to Harald Slott-Møller i Ribe Samlingen. Det blev erhvervet på auktion med støtte fra gavegivere i 2017. Det andet er Aften, Ribe 1909, der blev erhvervet i 2014.

Om Harald Slott-Møller:

Harald Slott-Møller blev født i 1864 i København. Han startede sin kunstneriske karriere, da han som ganske ung kom i lære som håndværksmaler. Harald Slott-Møller gik på Teknisk Skole, hvor han fik tegneundervisning. Samtidig var han elev af maleren Otto Bache, hvis maleri En Vognport kan ses på museet. Senere kom Harald Slott-Møller ind på Kunstakademiet og på kunstskolen Kunstnernes Frie Studieskoler.

1880’erne var en periode, hvor der var stor opstand i dansk kunst. Man talte om, at kunsten var blevet moderne, fordi kunstnerne begyndte at arbejde anderledes: De fandt nye ting at male og måderne, de malede på, var meget anderledes en den måde, man førhen havde arbejdet på.

Harald Slott-Møller var interesseret i friluftsmaleriet. Men med tiden – og efter adskillelige udlandsrejser – ændrede han sin stil. Hans billeder var derefter ikke længere tydelige og let genkendelige. Hans billeder blev mere gådefulde. Harald Slott-Møller dyrkede bl.a. symbolismen og skabte eventyrlige universer med natur, dyr og guddommelige mennesker.

I 1886 mødte Harald Slott-Møller malerinden Agnes Rambusch. De forelskede sig og i 1888 blev de gift. De tog på mange rejser, bl.a. til Tyskland, Frankrig og England. Her blev de inspireret af den nye og anderledes kunst, de så. Parret arbejdede ofte side om side – men med hver deres billeder. Harald Slott-Møllers værker var meget personlige og han malede ofte smukke landskaber. Ofte ses kvinder i Harald Slott-Møllers værker, og her var Agnes en stor inspiration – og hendes ansigtstræk og kropssprog er genkendelige hos kvinderne – også selvom hun står med ryggen til.

Harald Slott-Møllers slægt kom fra egnen omkring Kolding – et område, som han jævnligt rejste tilbage til, særligt om sommeren, hvor han også lagde vejen forbi Middelfart og Vejle. I det hele taget rejste han meget, hjemme såvel som i udlandet. Det var medvirkende til, at han hele tiden udviklede sig kunstnerisk.

Sideløbende med maleriet arbejdede Harald Slott-Møllers med mange former for kunsthåndværk, bl.a. keramik, smykker og møbelkunst. Han var inspireret af materialer såsom træ og jern, guld og dekorationer, som f.eks. blade, grene og blomster.

Harald Slott-Møller blev en markant personlighed i dansk kunst. Han arbejdede for en ny og anderledes kunst, hvis mangfoldighed blev et stilistisk udtryk i Det moderne gennembrud.