Tekst & Foto Johnny Tauman
29. juni 2020

Etruskiske kvinder og en gøgler er blandt de sidste motiver, som multikunstneren Leif Fogh Jakobsen har skabt til en lokal badstue i Vilslev. – Jeg har fundet inspiration i den græske Mytologi, forklarer Leif, der her leverer nogle farverige malerier i størrelserne 180 x 200 cm og 350 x 200 cm.
RYK IND RIBE har fået mulighed for at vise tre af motiverne – det fjerde er for ”frækt”, hvorfor det undlades og alene må nydes af ejerne.

Et medfødt talent

Allerede som barn var Leif interesseret i at tegne – og formåede kunsten at farvelægge med en blyant, som jo afgiver forskellige farvenuancer alt efter tryk. Han elskede timerne i skolen, hvor der skulle knyttes en tegning til en opgave. Det var derfor helt naturligt, at han i 1962 tegnede en helt serie efter nogle foliehæfter – motiverne var hentet inden for ”Indianerverdenen”.

Leif har sit helt eget system – orden i rodet

Købte sit første maleri

Men der skulle alligevel gå adskillige år, inden der for alvor kom gang i billedskabelsen.
– I 1969 købte jeg et maritimt billede i Haderslev – jeg gav vel en tyver for maleriet, som jeg var rigtig glad for, indtil jeg kom til at se nærmere på det: skibets røg og flaget på agterstavnen var malet hver sin vej.
Nu var gode råd dyre – jeg kørte ind til farvehandler Callesen i Ribe efter oliemaling og så hjem og få styr på fadæsen. Det var en kende sværere end jeg havde regnet med, så jeg tog det hele med over til maleren G. Glumby, der på det tidspunkt boede i Gredstedbro. (Niels Stenholt boede i øvrigt også i byen). Han fik sat lidt styr på mine kunstneriske talenter, fortæller Leif, hvis første offentlige udstilling var i Esbjerg 1970 sammen med bla. Glumby.

Fik lært at støbe bronze

Noget af det unikke, som Leif har lært, er at støbe – og især når talen kommer ind på bronze, lyser ansigtet op. – Jeg har lært at finde det korrekte forhold mellem kobber (85%), tin (5 %), aluminium (5%) og bly ( 5%) – er vist det man kalder rød gods. Dertil kommer den bedste temperatur til støbning samt ikke mindst at lave forme.

Leif har skabt et overblik over sin produktion

Drog på eventyr i Irland

Som tidligere skrevet, så brugte Leif mange år i offshore og kom vidt omkring – arbejdede i 19 lande og havde bopæl i 4. Hans eventyrlyst gjaldt også det at hugge i sten, hvor han uden en krone på lommen drog til Irland og fik en aftale med en lokal stenhugger, hvor han kunne få ophold uden at skulle betale for materialer.

I forsommeren 1994 udstillede jeg i Sliko, Irland og besøgte der en lokal billedskærer, der havde indrettet sig i en slagterforretning med billedskærer-værksted. Han havde beholdt forretningen i original stil, blot var der sat træ-savklinger i kødsaven. Man kunne fra gaden se ham arbejde, man kunne også gå ind til ham og få en snak. Jeg gik ind til ham og mens vi talte sammen, stod han og skar i et lille stykke bøgetræ. Da jeg sagde tak for sludderen og ville gå, gav han mig det stykke træ han havde arbejdet på under snakken og fortalte historien bag billedet. Det var, kort fortalt, en mytologisk fortælling om livet der bliver testet og dets skyggesider. Kampen i dybet om det onde og det gode.
– Her lærte jeg at tumle store sten, forklarer Leif, som senere har præsteret værker, som er opstillet rundt om i landet – bla. i Bramming og ved firmaet Ecco.

Dylmer og Stensymposium

Bramming Stensymposium gav i 1997 en ny dimension i Leifs liv.
Det var landpostbud Poul Dylmers interesse for stenskulpturer, som gav borgerne i Bramming mulighed for at få glæde af Leif Fogh Jakobsens skulpturer. Inden sin død i 2014 havde han indkøbt flere værker.

Bramming borgernes første stenskulptur “Fødsel”, er placeret på Engsvinget ud for Westergaards Allé. Baggrunden for dette navn er naturstenens fødsel som kultursten, som Leif beskriver således:
“Stenen, som er en AMFIBOLIT, der højst sandsynlig er ført hertil af isen fra sydøst Norge, er et symbol på det organiske, der producerer sig selv igen og igen – slægt efter slægt. Livet fortsætter i én uendelighed med den samme proces. Det glatte polerede foroven indikerer det nye – urørte og ubeskyttede. Den ru krans er skallen, – det ydre – der dækker og beskytter det indre, – det sårbare.”

Mennesker mødes

I 2012 indviede Bramming byens nye torv – Strygejernet – med tre skulpturer udført af Leif Fogh Jakobsen. Motivet hedder ” Mennesker mødes ”.

Malerier er Leifs børn

Ser man rundt i huset, så står der mange spændende motiver – og som han selv skriver i 2015,
så tog han her afsked med ”syv børn” – læs malerier. Det var den 25. juni, og denne dato husker Leif, som var det i går.

Udsmykning i klubhus

RYK IND RIBE har tidligere præsenteret vægmaleriet i Kongeådal Sportsforenings gamle klubhus – malet i 2001. Huset skal snart rives ned – og ingen kender maleriets skæbne.

Sidst i 1960’erne malede Leif også store vægmalerier i den daværende Kongeådal Ungdoms Klub, der holdt til under Kongeådal Skole. Bygningen er nu jævnet med jorden. Det er også blevet til et scene tæppe i Vilslev Forsamlingshus. Hvor det har endt sine dage, står hen i det uvisse.

Kunsthuset i Ribe

I starten af 90’erne ”besatte” Leif sammen Paul Pava, Erik Bøgh, Vivi Vardi, Inger Finker og Lizzy Østergaard m.fl Provinsbankens tomme bygninger på von Støckens Plads. Her holdt Kunsthuset så til i nogle år, hvor der blev dog betalt strøm og varme. Bygningen er som bekendt lige ved siden af Stenbohus, så her sad Erik, Poul og Leif ofte og tænkte store tanker.

På besøg i hjemmet

I laden findes der mange rekvisitter, som Leif har tanker og ideer med – til installationer eller hvem ved. Besøgende vil, når de træder ind i den stråtækte ejendom møde en kæmpe samling af kasketter og hjelme – og på en væg hænger en havfrue med dykkerbriller – jo, der er tænkt over tingene. Ja, og så skal der her på falderebet lige nævnes en anden passion: I gangen står der  (begravet under værktøj og andet godt) en trykpresse. Den bliver brugt til at lave kobber og zink tryk, som han bla. har udstillet i Spanien, Frankrig og England.

RYK IND RIBE slutter med denne artikel besøget hos en spændende multikunstner, hvis historier og oplevelser burde nedskrives og udgives. Sjældent møder man så levende fortællere, der med fagter og mimik kan tryllebinde – og konstant flette oplevelser sammen.

Tak for besøget!