Tekst og foto: René Jørgensen
22. januar 2019.

Mangelfuld skiltning ved vejarbejdet på Trojelsvej.

Vil de fleste nok sige. DINForsyning udsendte en pressemeddelelse om arbejdets start og en forventet slutdato, men skiltningen kunne være bedre. Kommer man fra Industrivej , og skal til højre, er der fornuftigt skiltet med vejarbejde, så man kan køre efter forholdene. Kommer man syd fra, på Trojelsvej  må man  ikke dreje til venstre ved Industrivej.

Det er der sikkert en god grund til. Venstre svingbane er fjernet i forbindelse med arbejdet og det formodes at være grunden.
Det bliver bare ikke overholdt. Krydset er heller ikke ufarlig, adskillige uheld er tidligere sket der, men man kunne godt frygte de store tunge lastvogne der kommer med træ til  savværket må rette op og køre lige ud,  fordi skiltningen sidder på lysregulerings masten og de først advares om forbuddet umiddelbart før de skal dreje af. En uopmærksom der kører bagved når måske  ikke at bremse i tide.

Løsningen havde været bedre hvis der var skiltet med venstresving ved Industrivej forbudt på skiltet der er sat op om vejarbejdet.

Det gule skilt kunne fint være markeret med en visning af Industrivej og et sving til venstre  forbudt symbol.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DINForsyning eller politiet om skiltningen.

På RYK IND RIBES debat side følger vi op på skiltningen, når vi får snakket med DINForsyning.

Kør forsigtigt og pas godt på i krydset.