Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. juli 2024
Arrangørerne af Veterantraktor træffet ved Spandet Gl. Skole måtte igen i år kæmpe med det danske omskiftelige sommervejr, men heldigvis var der også mange perioder med solskin – og det betød, at antallet af besøgende var noget større i år end i 2023.
RYK IND RIBE fik en god snak med en af arrangørerne Carl Hein, der er bosiddende i Spandet. Han havde selv tre traktorer med fra henholdsvis 1952, 1964 og 1967.
Rundt om på pladsen blev der drøftet og snakket motorer, gear og hestekræfter – og ikke mindst Ribe Dyrskuet 26. juli, hvor Dansk Veteran Traktor Klub har meldt sin ankomst med både telt og masser af traktorer, som vil køre demo-ture rundt på pladsen. – Vi krydser fingre for, at Hovedengen vil kunne klargøres, sagde Carl Hein – og fik opbakning hertil af Jens Jørgen Toft.
I Spandet havde de frivillige i Grillhytten travlt med at betjene de mange sultne gæster. – Vi har allerede ved middagsdag ristet / grillet omkring 300 af de 350, vi har indkøbt, lød beskeden, hvilket ikke gjorde køen mindre.
Men så var der jo drikkevarer, kaffe mm.
Se reportagen fra veterantraktor træffet med videofilm / motorlyde mandag.