Tekst & Collage: Johnny Tauman    Dronefotos (arkiv):  Ove Detlevsen
25. juli 2019

Har du svært ved at klare varmen, så kan du benytte muligheden for at bade i swimmingpoolen på Ribe Campingplads på Farupvej for blot 40 kroner – en pris som er gældende for gæster, mens overnattende gæster naturligvis har fri adgang.
Anne Hansen fra Ribe Camping oplyser, at der kan være mange i det store bassin, der måler 10 x 20 meter med en dybde fra 80 cm til 140 cm. Hun siger videre: ”I disse dage er der sort af mennesker i og omkring poolen, hvor vandtemperaturen i juni, juli og august svinger mellem 25 og 27 grader”.
Ribe Camping har ingen restriktioner, men forventer at badegæsterne tager hensyn til hinanden og respekterer, at der ikke altid er plads til de helt store badedyr.
Der findes også et lille børnebassin med en dybde på 30 cm.
”Poolen er åben for ikke overnattende fra kl. 9 og frem til 15 min før receptionens lukketid”, siger Anne Hansen i en afsluttende kommentar.

Svimmingpoolen ligger lige inden for indgangen til campingpladsen (dronefoto: Ove Detlevsen).