Tekst Hasse Jørgensen, foto Privat. Søndag den 29. juli

Selv om Mandø Kro lørdag aften blev ramt af lynet under det voldsomme tordenvejr, er kroen i dag, søndag, i stand til at betjene sine kunder til frokost.

– Lynnedslaget medførte, at nogle stikkontakter blev ødelagt, og der opstod en mindre brand i kroen, som vi hurtigt fik slukket. Efterfølgende var brandvæsnet fra Ribe på Mandø for at de med termiske kameraer kunne se, om der var varmelommer, der indikerede, at der var ild flere steder. Det var heldigvis ikke tilfældet, fortæller Martin Hansen, Mandø Kro.

Må i lukke nogle dage?

– Nej, vi lejede straks i aftes en kølecontainer, som vi kunne flytte alle vores varer over i, da vores kølerum mistede strømmen. Desuden gik lyset i kroen, men vi har fået en elektriker til at lave noget af lyset. Vi mangler dog lidt lys i køkkenet, men vi kan betjene vores kunder til frokost i dag, og så må vi se, hvornår vi kan få al lys reetableret, fortæller Martin Hansen.

Der var ingen overnattende gæster på kroen, da lynet slog ned.