Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 11. august 2026

En 39-årig mand fra Ribe fik en kedelig start på ugen, da han blev stoppet af politiet tidligt mandag formiddag.

Manden kørte i en varebil i den østlige del af Esbjerg, da en politipatrulje fattede mistanke til mandens kørsel. De stoppede bilen for at ransage varevognen og teste chaufføren for at være påvirket. Det viste sig, at politiets måleudstyr gav udslag for både amfetamin og kokain, og manden erkendte at have taget begge midler.

Manden blev anholdt og taget med på sygehuset til en blodprøve, hvorefter han igen blev løsladt men kan nu vente et retsligt efterspil