Tekst & Foto: Johnny Tauman
24. oktober 2021
Man kan ikke lige se det udefra, men den er god nok! Færdselsstyrelsen er flyttet ind på 1. sal og 2. sal i den gamle administrationsbygning på Giørtz Plads.
Kommer du til bygningen er der ingen skiltning, som henviser til de nye lejere – og det var da også kun, fordi RYK IND RIBE besøgte stedet en torsdag, hvor Esbjerg Kommune har åbent i Borgerservice, at det var muligt at komme ind.
- Nye skilte viser vej …
- … men Rådhuskantinen er ikke bemandet
Ny skiltning fortæller indenfor, hvor Færdselsstyrelsen holder til. – Vi er ganske få på arbejde her i efterårsferien, fortalte to unge mennesker, som var i færd med at indrette deres kontorer. Allerede nu kan de klart fornemme forskellen på indretningen af den gamle røde bygning med små lokaler og de helt andre vilkår i lokalerne, hvor Dagtilbud havde sin administration ud på Sct. Jørgens Vej. – Men det har hver sin charme, lød budskabet fra den unge mand, som er uddannet på Aarhus Universitet.

Trappeopgangen og “ankomsten” til Færdselsstyrelsen har bevaret det tidligere udtryk











































































