Tekst og foto: René Jørgensen Copyright
18. juli 2018
Når noget skal foregå i Ribe, giver det tit anledning til debat. Før vi startede Ryk Ind, skrev vi alene under Ribe Områdets Fremtid. Her arbejdede vi tidligere på året med en idé om indretning af et madpakkehus på legepladsen på Brorsensvej ved Kurveholmen.
Legepladsen er en af de få kommunale legepladser i Ribe, hvilket betyder at legepladsen benyttes af børn og forældre fra et stort geografisk område. Både dagplejen, private pasningsordninger er brugere, og legepladsen bruges også som udflugtsmål for flere af kommunens børnehaver.
Lokalråd Ribe Midt havde før sommerferien møde med Teknik- og Byggeudvalget, Esbjerg Kommune, og af mødets referat fremgår det, at man er meget positiv over for forlaget.
Niels Frederiksen, der formand for lokalrådet fortæller, at der arbejdes på en løsning i samarbejde mellem en arbejdsgruppe og Plan/Vej & Park.
Vej & Park går videre med projektet og holder Lokalrådet orienteret om projektets fremdrift.
Niels Frederiksen har da også undersøgt, hvor langt kommunen er med projektet, og Niels Frederiksen kan fortælle, at Teknisk Forvaltning har sendt en ansøgning til fredningsstyrelsen. Området er fredet, og dermed giver det begrænsninger for, hvad der må etableres.
Men det er med tilfredshed, at vi kan konstatere, at Lokalråd Midt og Esbjerg Kommune er positive. Nu må vi så bare afvente resultatet.










































































