Tekst & Collage: Johnny Tauman    Foto: Ribe BC
4. december 2024

Efter en sæson, hvor holdet gik fra sejr til sejr og rykkede op i Danmarksserien, er Ribe Badminton Club i Pulje 3 kommet på arbejde, hvor det ind til nu ”kun” er blevet til en sejr i de første fem kampe.
Ribe BC lagde ellers godt ud med en sejr på hjemmebane mod Kolding BK 3 med resultatet (8-5).
Siden er det blevet til tre nederlag på stribe. Især nederlagene ude mod Bolbro (11-2) og på hjemmebane til topholdet Nr. Lyndelse gjorde ondt (1-12).
Den seneste kamp ude mod Badminton Østfyn var mere jævnbyrdig. Hjemmeholdet vandt med (8-5).

På lørdag møder Ribe BC på hjemmebane Badminton Esbjerg 3, der ligger på femte pladsen med tre sejre. Det bliver en svær kamp, men ikke umuligt at skabe en godt resultat i – og dermed stå rigtig stærkt på 6. pladsen, når turneringen genoptages efter julepausen mod et andet af topholdene – Grindsted BK.

– Oplev badminton, når det er bedst, opfordrer Janni Weis, der håber på massiv opbakning, når Ribes Senior Hold spiller i Hal 3 mod Esbjerg kl. 14:00. Janni fremhæver, at der er tale om en flot spillende holdkamp – og lokalopgør er jo altid fuld af overraskelser!

Klubbens 2. og 5. hold spiller også hjemme – disse kampe begynder kl. 11:00.