Tekst & Collage: Johnny Tauman
9. februar 2021

To sejre husker man inden for håndboldverdenen! Da Ribe-Esbjerg HH på den svære udebane i Gigantium nedlagde Aalborg Håndbold med en to måls sejr (29-31), og da Skanderborg Håndbold i sin sidste kamp tilføjede Aalborg Håndbold sæsonens fjerde nederlag med cifrene (33-29).

Søren har normalt taget på Skanderborg

Nu mødes så Ribe-Esbjerg HH og Skanderborg Håndbold onsdag aften i Blue Water DOKKEN – nummer 10 mod nummer 7 .
Ribe-Esbjerg HH SKAL have begge point – og ser vi tilbage til opgøret på udebanen d. 7 oktober i Fælledhallen, så vil det blive et lige opgør.
Her  vandt hjemmeholdet med (29-27), men 1½ minut før slutfløjtet var holdet foran med fire mål. Bemærkelsesværdigt var, at Søren Rasmussen i REHH-målet vandt målmandsduellen suverænt med en redningsprocent på 44, mens Kristoffer Laursen fra Skanderborg blev noteret for 28 %.
En anden ting, der er værd at bemærke, er, at Mathias Jørgensen var flyvende i Fælleden og blev topscorer med 8 mål.

Kristian har intakt værktøjskasse

Cheftræner Kristian Kristensen løfter her sløret for noget af taktikken: – Vi arbejder på at komme op i tempo i det fremadrettede spil dvs. kontra/angrebsspil. Vi skal vinde dueller for at skabe overtal i angrebet.
Og plan B: – Kan vi ikke det, må vi ty til 7-mod-6 spillet.
Kristian tror på, at han og holdet kan holde Skanderborg nede i REHHs forsvar.
Og så ved han udmærket, at det er ved at være sidste udkald ift slutspil

RYK IND RIBE tror på en tæt kamp, hvor hjemmeholdet vinder med: (29-28)

René Jørgensens arkivcollage viser en aggressiv og målsøgende Miha Zvizei. Det må han godt vise mod Skanderborg Håndbold