Rykindribe indleder her den nye serie Månedens Værk, hvor en medarbejder på Ribe Kunstmuseum hver den 15. i måneden vil gennemgå og kommentere et af museets store værker:
På Ribe Kunstmuseum hænger et ganske særligt maleri – et maleri, der både kan ses som et eksempel på det ærkedanske, men også på den tvetydighed, som naturen rummer: Den er smuk og farlig på samme tid.
1800-tallet i dansk kunst
I begyndelsen af 1800-tallet gik det rigtig dårligt for Danmark. Englænderne tog vores flåde, og vi tabte Norge til Sverige. Og så var der også noget med en statsbankerot. Alle disse dårligdomme fik kunstnerne til at stå sammen under mottoet „Hvad udad tabes skal indad vindes“. Det betød, at kunstnerne fokuserede på, hvad der var godt ved Danmark – hvad var egentlig rigtig dansk? Det er et spørgsmål, som man også kan stille sig selv i dag. Hvis du skulle vise noget typisk dansk, hvad skulle det så være?
Inden for kultur og videnskab blomstrede Danmark i 1800-tallets første halvdel. Det var i denne periode, hvor H.C. Andersen skrev sine eventyr, hvor Bertel Thorvaldsen huggede sine skulpturer ud af kæmpemæssige marmorblokke, hvor filosoffen Søren Kierkegaard tænkte store tanker og hvor August Bournonville bragte dansk ballet til nye højder. Maleren C.W. Eckersberg opfordrede sine elever (bl.a. P.C. Skovgaard) til at tage ud og male den danske natur, og fysikeren H.C. Ørsted opfandt elektromagnetismen. Alt dette tilsammen – samt et øget fokus på danskhed, som blev pustet i gang med striden om Slesvig-Holsten – gav en række eksempler på skildringer af det danske landskab, oftest afbildet i høj sommersol. P.C. Skovgaards maleri af Møns Klint er et eksempel på en skildring af det ærkedanske landskab.
Interesse for geologien
Møns Klint var et populært udflugtsmål for mange kunstnere, der fandt inspiration i de monumentale hvide klipper og den specielle natur. En forklaring på klintens popularitet kan være, at også videnskaben fandt stedet interessant. Geologen Søren Abildgaard udgav i 1781 de første af sine betragtninger om klintens geologiske forhold, og på den aktuelle udstilling, Jordforbindelser, der kan ses på Ribe Kunstmuseum indtil 13.januar, ses en række eksempler på både geologers og kunstneres interesse for klinten. Er man mere interesseret i emnet, er der lavet en lille film i forbindelse med udstillingen, som man med fordel kan se:
https://www.youtube.com/watch?v=sAomiHhoorQ
Maleriet på Ribe Kunstmuseum
Maleren P.C. Skovgaard besøgte Møns Klint flere gange, særligt i 1840’erne og 1850’erne, hvor han lavede en række tegninger, akvareller og oliemalerier. Maleriet, der nu hænger på Ribe Kunstmuseum, er et af disse værker.
Maleriet viser os den vilde, og uberørte natur. Det eneste tegn på menneskers liv og færden er de små skibe til venstre i billedet. Læg mærke til de forskellige nuancer af grønt i den frodige natur i billedets højre side. Læg også mærke til de hvide, næsten gennemsigtige skyer, der følsomt markerer overgangen mellem hav og himmel – nøje afstemt i varme nuancer af blå. Farverne står i kontrast til klintens hvide kridt, som lyset, der kommer ind fra billedets venstre side, falder på. Kridtet nærmest blænder i solen. Det er midt på dagen. Solen står højt på himlen, og det er varmt. Idyllen står dog i skarp kontrast til den fare, som klinten også bærer med sig – læg mærke til, hvor tæt Skovgaard har stået på kanten til afgrunden. Faktisk er dét sted, hvor Skovgaard stod, da han malede, i dag styrtet i havet. Man mener, at klinten var så populær som motiv for guldaldermalerne, fordi det var det tætteste vi i Danmark kom på faretruende alpetinder eller stejle norske fjelde. Klinten var altså ikke kun smuk, den var også faretruende. Kobler man disse to ting, får man et billede, som både får dem der kigger på til at sukke og gyse på en og samme tid.
Skovgaards maleri af Møns Klint kan blot ses som et smukt billede, men det kan samtidig ses som repræsentant for en særlig strømning i dansk kunst: Nationalromantikken.
Nationalromantikken
I 1830 begynder fyrstendømmerne Slesvig og Holsten at gøre oprør mod den danske enevælde. Fyrstendømmerne ville gerne have selvstyre og skulle finde ud af, om de ville være danske eller tyske. Slesvig-holstenerne var både tysk- og dansktalende, og hvilken part skulle have landsdelen?
Skulle de to fyrstendømmer deles, eller skulle de bestå som én delstat? Kongen ønskede at holde hele kongeriet samlet, og til sidst udmundede hele debatten i den slesvig- holstenske krig i 1848. Striden gjorde, at der skete et stort opsving i den danske nationalisme, og malerne begyndte på ny at promovere Danmark. Det kunne de fx gøre med en nyudsprungen bøgeskov – eller, som her, Møns Klint.
