Tekst og foto Ribe Kunstmuseum, tirsda gden 16. juni

Månedens værk: William Scharff. Bevægelsesmotiv, 1918

I en stue står en kvinde og kigger på dig. Hun rækker sin ene hånd frem mod dig, inviterer dig ind i hendes verden. Spanden på gulvet vidner om, at hun nok er ved at gøre rent. På en hylde – eller er det en vinduskarm? – står en bakke med en skål. Der er en grøn frugt i. Bagerst er en anden kvinde på vej ud af døren. Hvad skal hun?

Kvinden på maleriet hedder Ingeborg Ussing. Hun er pianist og gift med maleren William Scharff. Maleriet viser to versioner af Ingeborg – en, hvor hun gør rent, og en, hvor hun er på vej ud ad døren. Scharff var en del af en spirende avantgarde, der i begyndelsen af det nye århundrede brugte farver og former på en ny måde i sin kunst. Han tog nogle træk fra kubismen og blandede dem med sine motiver – en kubisme fyldt med kød og blod, så at sige. Scharff har i sit billede ophævet centralperspektivet, som vi kender fra fx guldaldermaleri eller Skagensmalerier, og i stedet bruger han farverne til at skabe dybde i billedet. Kolde farver trækker fremad, varme farver trækker bagud. Scharff var ligesom mange af sine kollegaer inspireret af de franske malere, fx Paul Cézanne.

Scharff gik på Kunstnernes Frie Studieskole og blev undervist af Kristian Zahrtmann, der bl.a. lærte sine elever, at objekter havde mange forskellige farver – og de skulle gengives, når man malede. Ikke bare male lyse og mørke nuancer, nej, forskellige farver, der blandede sig ind i hinanden. Især var det godt, hvis man brugte en grøn skygge til en rød ting, eller en blå til en orange. Og så skulle malerne finde deres individuelle stil, og ikke bare kopiere andres.

I slutningen af 1800tallet/starten af 1900tallet gav forskellige malere og kunststrømninger bud på, hvad fremtiden for maleriet skulle være. Fotografiet var blevet opfundet, og havde overtaget maleriets dokumenterende rolle, så hvor skulle vejen så gå hen? Malerne uddannede sig og lærte om tidligere generationers arbejdsmetoder og traditioner, og på baggrund af det, fandt de så deres egen stil.