Månedens værk: Marie Wandel (1899-1963), På sognet, u.å. Ribe Kunstmuseum
Tekst og foto Ribe Kunstmuseum
De tre sortklædte figurer er placeret i et næsten tomt rum. Hurtige, brede penselstrøg og få detaljer gør det svært at tyde deres køn og alder. Ingen kigger på hinanden eller mod beskueren. Figurerne stirrer tomt eller ufokuseret ned foran sig og synes at være i en anden, måske indre verden. Billedet er pt udstillet på Ribe Kunstmuseum.
På sognet
Læg mærke til figurernes afmagrede kroppe og blege hud. Maleriet fortæller, at der hersker tomhed og ensomhed på fattiggården. Det opfordrer os samtidig til at tænke over menneskelige vilkår og følelser. Titlen ”På sognet” henviser til livet på en fattiggård. Engang var det skæbnen for folk, der ikke kunne klare sig selv. Mad og ophold var ikke gratis, men betød tab af frihed og adskillelse fra børn og ægtefæller.
På fattiggården mistede man sine borgerlige rettigheder: Stemmeret, ejendomsret, værgeretten over ens børn samt retten til at gifte sig – og så var der arbejdstvang. Fattigdom blev nemlig set som selvforskyldt, så disse fattighuse blev også brugt som ’genopdragelsesanstalter’. Det var en barsk omgang at bo på fattiggården. Dog blev der fra 1890 blev der gennemført lettelser for de værdige fattige – dem der havde en god undskyldning for deres fattigdom, dvs. ældre, blinde og syge. Det moderne gennembruds forfattere – især Henrik Pontoppidan – gav fattiglemmerne en stemme i samfundsdebatten ved at beskrive det hårde liv, som blev levet på fattiggårdene.
Modernistiske fornemmelser
”På sognet” er malet af Marie Wandel, der som ung boede i Ribe. Det er uvist, om hun har fundet inspiration til sit billede i byen. ”På sognet” er udateret, men mærket med signaturen MO. Det tyder på at være et tidligt kunstværk – fra dengang hun stadig hed Olesen før ægteskabet med maleren Sigurd Wandel i 1927. Ribe Kunstmuseum ejer andre af hendes værker, og med dem in mente kan det tyde på, at ”På sognet” er fra midten eller slutningen af 1920erne. Billedet er malet med tynd maling, store penselstrøg og stærk kontrast mellem farver og lyseffekter. Kompositionen er stram og domineret af linjer. Rummet i billedet er fladt. Marie Wandel viser, at hun kender den internationale modernisme og stilretninger som kubisme og ekspressionisme. Wandel rejste til Paris i 1923 og fik her undervisning på André Lhotes maleskole ligesom en række af de nordiske malere, der i øjeblikket kan ses i udstillingen Billedbyggeren på museets førstesal (indtil 6.6.2021). Hun rejste tilbage til Frankrig en række gange og var medlem af censurkomitéen til Charlottenborgs Forårudstilling 1933, 1940-43, 1945, 1948.