Tekst og foto: Ribe Kunstmuseum.
Ribe Kunstmuseum råder over flere Ancherværker. I denne måned sætter vi fokus på et helt særligt maleri, hvor Ancher gør det, hun er allerbedst til: Fanger lyset og har opmærksomhed på de maledes nærvær. Månedens værk er ”Bedstemor underholdes” fra 1912.
En lille pige følger optaget med, mens en gammel dame syr. På bordet ses saksen og sytråden. Man tør næsten ikke at tale, næsten heller ikke at hviske, for sæt nu, at man forstyrrer den lille piges opmærksomhed og den gamle dames koncentration?
Anchers værker er fulde af lys. Et gengivet sollys bag et gardin, gennem et vindue eller blot som aftryk på en væg, er et par af de elementer, der går igen i hendes billeder. I Bedstemor underholdes ses lyskilden ikke. Kun lyset på den lille piges – og den gamle dames – venstre side vidner om, at der er placeret et vindue tæt på dem. I bordpladen spejles den lille piges hånd og overkrop; endnu et eksempel på Anchers mestring af lys/skyggevirkninger.
Baggrunden i maleriet er udefinérbar. En ramme hænger på væggen, måske står der en plante i hjørnet, men det er ikke dét, der er billedets fokus. Fokus er på pigen og kvinden (Ane Brøndum); på deres nærvær og på sytøjet. Ancher har ladet sine figurer sidde fordybet, uden at ænse beskueren. Man er blot en flue på væggen, der får lov til at kigge med fra sidelinjen – akkurat som Ancher selv. Væggens blå farve står i kontrast til pigens gyldne hår og røde kjole. Som mange af tidens malere har Ancher forkastet centralperspektivet og bruger i stedet farverne til at skabe rumdannelse. De varme, røde, toner trækker fremad – de kolde, blå, skubber bagud.
Kunstneren bag:
Anna Ancher (1859-1935) skulle blive en markant skikkelse i dansk kunst. Ancher var den eneste af de senere så sagnomspundne ”Skagensmalere”, der oprindeligt var skagbo. Hendes forældre ejede Brøndums Hotel, der i mange år var det eneste sted for tilrejsende at overnatte. Da Skagen i Anchers barndom begyndte at blive tilholdssted for en voksende kunstnerkoloni (startende med maleren Martinus Rørbye i 1830’erne), overnattede en del malere i hendes barndomshjem. Af disse modtog Ancher undervisning, og udviklede sig til at blive en habil kunstner. Ancher modtog undervisning på Vilhelm Kyhns maleskole i København, og selvom han rådede hende til at kaste sine pensler i havet, da hun havde født datteren Helga, blev hun ved med at male; heldigvis!
Omkring år 1900, kunne Ancher indregnes i den danske avantgarde. I Paris blev hun undervist af maleren Puvis de Chavannes og var bl.a. en af de første malere i Danmark til at genindføre pastelkridtet; en teknik, som impressionisterne (fx Degas og Cassatt) begyndte at gøre til genstand for færdige værker i løbet af 1870’erne. Anchers foretrukne motiv var skagboerne; det nære, det private. Hendes figurer er som regel i gang med et nørkleri. Motiver som disse vandt indpas i europæisk kunst i 1800tallets sene halvdel og ses bl.a. hos den franske kunstner Berthe Morisot.
Ancher var en anerkendt maler i sin samtid: På verdensudstillingen 1889 i Paris udstillede 70 danske kunstnere, der var ca. 60.000 deltagere i alt. Halvdelen af dem modtog medalje eller udmærkelse, og Ancher var en af dem. Hun fik sølvmedalje. 24 år efter, i 1913, modtog Ancher – som den eneste af Skagensmalerne – fortjenstmedaljen Ingenio et Arti fra kongehuset.
