Månedens værk juli 2020: Vilhelm Hammershøi. Tre unge kvinder. 1895. Tekst og foto Ribe Kunstmuseum.

 Tre kvinder sidder sammen i en stue. De sidder næsten i samme stilling på hver sin stol. Man ser dem fra forskellige vinkler – to i profil og én frontalt. To af kvinderne er iført lange sorte kjoler. Den tredje kvinde har en sart gul kjole på. Kvinderne sidder på en særlig måde. Læg mærke til, hvordan deres hoveder flugter i billedets øverste del, og hvordan deres kjoler smelter lidt sammen nederst i billedet. Deres kjolers berøring er den eneste form for kontakt, kvinderne har med hinanden. De ser nemlig ikke ud til at snakke sammen eller kommunikere på anden vis. Der er ikke noget, der binder dem sammen – hverken en handling eller en situation. Ja, faktisk er det svært at finde ud af, hvad der helt præcist sker i billedet.

Kunstneren, som har malet billedet, hedder Vilhelm Hammershøi. Han maler ikke mange portrætter som dette. Når han gør, er det enten af familie eller nære venner, som han kender rigtig godt. På billedet ses Hammershøi hustru Ida i midten. Til højre ses hans lillesøster Anna. Til venstre sidder svigerinden, Ingeborg, der var gift med Idas bror Peter, som også er maler.

Læg mærke til, hvordan Ingeborgs mave skyder lidt frem, selvom hun sidder noget rank på stolen. Måske er hun gravid? Læg også mærke til hendes højre hånd. Vielsesringen er iøjnefaldende – særligt fordi der er få detaljer i billedet.

Ved at placere de tre kvinder i et rum, hvor der ikke er mange møbler og hvor væggen er neutral, sørger Hammershøi for, at vi som beskuere kan koncentrere os om at se på de tre kvinder. Der er intet, der forstyrrer os. Alt passer sammen – selv farverne er i harmoni. I det hele taget synes billedet perfekt i dets enkle udtryk. Og alligevel… for hvad foregår der egentlig?

Den ene kvinde sidder med en bog, men hvad læser hun? Læser hun højt for de andre? Hvor kigger de andre hen? Og hvad tænker det? Det er som om, at Hammershøi har fastfrosset kvinderne i et øjeblik, hvor de hver især sidder fordybet i deres egne tanker. Tanker, som vi ikke kan være del af. I stedet skal vi måske undres. Netop ved dét, der ikke bliver fortalt.

 Om Vilhelm Hammershøi:

Vilhelm Hammershøi bliver født i 1864 i København. Han bor i storbyen hele sit liv og det får stor betydning for hans kunst. Det er netop her – i forskellige bydele og i forskellige lejligheder – at han bliver inspireret. Og det er her, at han for alvor henter de motiver, som han bliver ved med at male frem til sin død. Motiver, der senere har foreviget ham som en af de mest betydningsfulde danske kunstnere omkring år 1900.

Hammershøi får tegneundervisning fra han er 8 år gammel. Senere bliver han uddannet på Kunstakademiet og på den kunstskolen Kunstnernes Frie Studieskoler, som sætter fokus på nye og mere moderne måder at male på. Hammershøi vækker opsigt med et portræt af sin søster, Portræt af en ung pige, som sidenhen er blevet til et af hans hovedværker.

Hammershøi bliver kendt i sin samtid. Mange synes, at hans brug af grå, brune og sorte farver er underlig… ja faktisk provokerende. Det er ikke en naturlig måde at male på. Også hans brug af lys og skygge undrer de mennesker, som ser på hans billeder. Hammershøis billeder virker diffuse – de er i hvert fald ikke klare og lysende. Og nogle gange er det svært at se, hvad der egentlig foregår! Men fortællingerne er heller ikke vigtige. Ja, nogle gange er der faktisk slet ingen fortællinger. I Hammershøis billeder er det mere vigtigt at fornemme en stemning eller lade sig undres ved dét, der ikke bliver fortalt.

I 1891 bliver Hammershøi gift med Ida. Hun er meget mere end blot hans hustru. Hun er også hans muse og hun bliver hovedpersonen i utallige af hans billeder. Ofte ses Ida iført en sort kjole og med håret sat op. Hun er placeret i stuer med vinduer eller åbne døre. Der er ikke mange møbler og Ida står ofte med siden eller med ryggen til. Det er værker som disse, som Hammershøi særligt er kendt for. Men han maler også landskaber, arkitektur og portrætter.  Før Ida blev Hammershøis model, var det ofte søsteren Anna, der blev malet. Hun er også med på billedet fra Ribe Kunstmuseum. I anledning af sin 80 års fødselsdag blev hun i 1946 spurgt, hvordan det var at sidde model for sin bror. Hun svarede: ”Naa, men senere giftede han sig, og saa kunde hans Kone heldigvis overtage Arbejdet som Model. Heldigvis ja! De kan tro, at det er ikke altid let at staa Model – det er tværtimod meget trættende.”

Hammershøi undgår at male for mange detaljer. Hvorfor Hammershøi maler på denne måde, ved vi ikke. Måske ønsker han at fange vores opmærksomhed og få os til – i ro og mag – at fortabe os i billederne, uden at fortælle os, hvad vi helt præcist skal se på og hvad vi skal tænke. På den måde er hans værker åbne for analyse og fortolkninger.

Hammershøis maleri af de tre unge kvinder er netop blevet hængt op på museet igen efter at have været udstillet i Paris (Musée Jacquemart-André), Tokyo (Tokyo Metropolitan Art Museum) og Yamaguchi (Yamaguchi Prefectural Art Museum).