Månedens kunstværk: Johan Rohde, ”Sommeraften i Sønderho”, 1919. Ribe Kunstmuseum.
Tekst og foto Ribe Kunstmuseum, tirsdag den 15. september.
Den 3. oktober slår vi på Ribe Kunstmuseum dørene op til en stor udstilling om Vadehavets kunst. Vadehavet er på Unescos Verdensarvsliste og strækker sig over flere landegrænser. Området har til fælles den helt særlige natur, hvor tidevandets daglige rytme skaber et unikt spisekammer for de mange fugle. Fuglene kender ikke til landegrænser – og kunsten lader sig heller ikke bremse af en streg på landkortet. Men vi kender for lidt til hinanden og til kunsten langs Vadehavet i Danmark, Tyskland og Holland. Derfor har vi skabt en udstilling, hvor de ypperste kunstnere fra de tre landes vadehavsområder præsenteres og formidles. Månedens kunstværk er derfor Johan Rohdes Sommeraften i Sønderho.
Vadehavets øer er ikke kendt som hjemsted for kunstnerkolonier – hvilket egentlig er mærkeligt, da kunstnerne var til stede, og da både Før og Fanø havde et blomstrende turistliv allerede sidst i 1800tallet, hvor mange kunstnerkolonier skabtes rundt omkring i Europa.
Kunstnerkolonier og mangel på samme
Værker fra kunstnerkolonierne blev til i et fællesskab, som kunstnerne dyrkede med faste sommerophold og en gruppeforståelse mellem de tilrejsende. Når kunstnerne og folk omkring dem begynder at beskrive stedet og gruppen som sammenknyttet. Det er faktisk en del af opskriften på en ægte kunstnerkoloni, at den bliver beskrevet. Ofte optræder beskrivelserne af kunstnerkolonier i anekdotisk form med mindeværdige situationer eller beretninger om komiske sammenstød mellem tilrejsende og lokalbefolkning. Det skete i Skagen, og ligeledes i Laren og Worpswede.
Vadehavets kunstnere bliver ikke en del af en kunstnerkoloni, bl.a. fordi der ikke er samme romantiserende og anekdotiske forståelse af dem. Kunstnernes ophold havde nok en social dimension, men var åbenbart ikke et fællesskab, som gav anledning til at nedskrive begivenheder og definere sig som en gruppe. Johan Rohde rejser til Fanø, da han befinder sig dårligt i Skagen, han kunne ikke finde ro. Og dermed var han allerede ude af spillet som en central figur i en koloni på Fanø – han ville hellere være i fred.
Det fredelige Sønderho
Sønderho var i mange år relativt uberørt af turister, og det var her, at de fleste kunstnere slog sig ned. I Rohdes skildring af det sydlige Fanø ses både den uberørte natur og menneskernes aftryk på landskabet i form af huse, hegnspæle og vejen, der bugter sig fra billedets forgrund og helt ind i perspektivets forsvindingspunkt. Der hersker en ro i billedet, der er malet på en smuk sommeraften, lige på det tidspunkt, hvor solen er begyndt at gå ned og efterlader gyldne farvetoner i himmelen og i græsstråene.
Johan Rohde og Ribe
Johan Rohde har en særlig forbindelse til Ribe Kunstmuseum. Han var tilknyttet som rådgiver i årene 1922-1935, og var bl.a. med til at erhverve J.Th. Lundbyes Den opgående sol over havet og Christen Dalsgaards En pige, der skriver. Valget af Johan Rohde som rådgiver var ikke tilfældigt. Han holdt meget af Ribe og havde mange venner i byen. Ligeledes inspirerede egnen omkring Ribe ham, og i årene 1889-1892 besøgte han byen flere gange for at male. I Ribe Samlingen indgår flere værker af Johan Rohde selv. Johan Rohde var først og fremmest kunstner. Han blev uddannet på Kunstakademiet (1881-82) og Kunstnernes Frie Studieskoler (1883-87), som han var med til at tage initiativ til at oprette i 1882. Her blev han senere underviser og leder, da han overtog fra Zahrtmann i 1907 og fortsatte indtil skolernes endelige lukning i 1912. Johan Rohde havde også interesse for grafik og kunstindustri. Særlig iøjefaldende er hans arbejde inden for møbel- og sølvsmedekunst. Blandt andet indgår Johan Rohde et samarbejde med Georg Jensen fra 1904, hvor han designer klare, elegante sølvarbejder, heriblandt bestikket Konge-mønstret. Dét og utallige andre værker har ført til en anerkendelse, som en af pionererne inden for moderne dansk design
