Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse og privat, fredag den 9. oktober 2016

Når kulturnatten på søndag ringer ud med den afsluttende koncert i Ribe Domkirke, bliver der her lejlighed til at få en helt speciel oplevelse.

Det belysningsdesigner Iben Winther Orton, der ikke alene vil fortælle om de forskellige former for lys, der findes men også demonstrere, hvordan lyset indvirker på menneskets sanser. Lige fra det klareste dagslys til det mørkeste nattelys og hvilke forskellige indtryk, det giver på de menneskelige sanser.

– Jeg kommer og fortæller om lys og mørke. Jeg sætter nogle lamper op og slukker for lidt lys, så der kommer et andet mørkescenarie. Jeg vil prøve at sætte et ”penselaftryk” af lys op for en enkelt aften.

– Temaet er lys og skygger, og jeg vil prøve at lave nogle scenarier. Det hele bliver i mørkningen og i hele mørkningsperioden bliver det et andet lysforhold, der danner sig på domkirkepladsen.

– Vi slukker også lyset i domkirken efter koncerten. Når øjnene vænner sig til det, bliver det et helt andet rum, man oplever, og så lister vi os ud på domkirkepladsen, fortæller Iben Winther Orton.

Kirkeskibet uden kunstigt lys