Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, søndag den 22. september 2004

– Hvorfor ikke sætte lys på Ribe Domkirke som optakt til og reklame for Royal Run?

Han peger på, at man de sidste fire år har drøftet en fornyelse af belysningen. At belysningen skal fornyes, handler om, at den i løbet af kort tid ikke vil kunne vedligeholdes mere. Derfor skal der ny teknik til.

– Det projekt har vi arbejdet på i fire år nu. Vi har siddet et større udvalg under forsæde af kommunen og med repræsentanter for handel, Destination Vadehavet, lokalrådet, beboerforening, Ribe Handel, Byforum med flere, og vi har fået samlet 250.000 kroner sammen til et forprojekt. Desuden har vi fået tilsagn fra Obbekjerfonden, der har sagt, at da de har givet 125.000 kroner til forprojektet, vil de også skyde 500.000 kroner ind i det endelige projekt, fortæller Willi Weber, der føjer til:

– Nu skal vi lige have fat i Nordeafonden, der har tilkendegivet, at de godt vil være med, men de skal have en mere konkret ansøgning, inden de siger endeligt ja.

– Og så kunne man jo fremskynde proceduren, så vi kunne få lys på domkirken som optakt til og reklame for royal rund.

– Det vil give en fantastisk reklame og omtale og givet animere mange til at melde sig eller til at komme til Ribe for at se de kongelige. Prøv at tænke på, hvor mange, der kører på hovedvejen og ser domkirken.

Willi Weber peger videre på, at flere af broerne i Danmark har været belyst og i forskellige farver ved forskellige lejligheder.

– Prøv at tænke på Storebæltsbroen, der bl.a. har været badet i rødt og hvidt lys. Det må også kunne gøres på domkirken som et symbol på kongehuset, påpeger Willi Weber, der mener, at med en sådan belysning på domkirken vil det få mange – ikke mindst turister – til at komme til Ribe for enten at deltage i Royal Run eller se et af kongehusets medlemmer. Hvem det bliver, vides endnu ikke.

Willy Weber oplyser også, at der for kort tid har vært et møde med borgmester Jesper Frost Rasmussen, konstitueret teknisk direktør, kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Solveig Jørgensen fra domsognets menighedsråd og ham selv om formand for lokalråd Ribe Midt for at få speedet processen.