Tekst og fotos Hasse Jørgensen, torsdag den 11. juli

Hvis du kommer som bilist fra Egebæk-Hviding og skal til Roager, skal du i den kommende tid ikke bruge Lundsmarksvej. Vejen er ganske enkelt ufremkommelig på en lille del af strækningen, fordi der skal laves en kreaturpassage under vejen.
Et lille skilt ved indkørslen til Lundsmarksvej ved hovedvej 11 advarer om, at vejen er blind, og det må i sandhedens interesse siges at være rigtig. Vejen kan ganske enkelt ikke passeres på grund af arbejdet med kreaturpassagen.
Så hvis du skal fra Roager til Egebæk-Hviding eller omvendt i den kommende tid, er der ikke anden vej, end at køre ind mod Ribe og tage hovedvej 11 eller køre syd på ned mod Skærbæk og så tage hovedvejen nordpå. Og skal du fra Egebæk-Hviding til Roager, er det den omvendte vej, du skal tage, indtil etableringen af kreaturpassagen er overstået.

Et par små skilte fortæller, at der er vejarbejde og at vejen er blind. Og det er den!!!!