Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto. Tirsdag den 30. juli
Der er røre på bilmarkedet i øjeblikket. Flere og flere større byer stiller nu skærpede miljøkrav til dieselbiler, der skal køre i byerne, og hele debatten omkring den grønne omstilling præger også bilbranchen.
Midt i hele den debat kommer Toyota Louis Lund, Ribe, Varde, Esbjerg og Vejen, nu med et helts specielt tilbud. Her kan man lease en hybrid uden at skulle stille med en engangssum, en såkaldt førstegangsydelse.
Der er tale om en Prius Plug-in, som Toyota lancerede i fjor. Bilen kan leases for 3595 kroner per måned alt inklusive dog minus brændstof. Til gengæld kan der laves en aftale om en fast pris på strøm på 290 kroner i måneden, og der følger en ladestander med, som sættes op hjemme.
Louis Lund fortæller, at diesel-biler i øjeblikket er i frit fald.
– Vi sælger stadig mange benzinbiler, men på den lange bane er der ingen tvivl om, at det bliver el og brint, der bliver drivkraften.
Louis Lund siger videre, at det endnu er for tidligt med rene el-biler: – Vi har endnu ikke de batterier, der skal til, men der forskes og udvikles meget på området. Om to til tre år tror jeg, vi har nogle batterier, der kan noget mere end i dag. Hybrid er en overgang.
Louis Lund peger på, at de moderne dieselbiler faktisk ikke forurener meget, men det er hele stemningen omkring dieselbilerne, der slår igennem.
Prius Plug-in adskiller sig fra Toyotas andre hybrid-biler ved, at den kan lades op fra en stander. De andre hybrid’er er selvopladende på den måde, at når bilen kører på benzin, lader den batteriet op.
Prius Plug-in kan køre 40 til 50 kilometer på ren el, og når batteriet er ”tømt” slår den selv over på benzin, hvor den også lader batterier op. Men den skal tilsluttes nettet for at blive ladet helt op. For mange mennesker vil bilen kunne fungere som el-bil ved bykørsel og på korte ture, mens den på længere ture fungere som hybrid.
I leasing-prisen på 3595 kroner månedlig er alle udgifter minus brændstof indregnet. Og man er fri for at sælge bilen, når man vil af med den. Man afleverer den blot til forhandleren, når kontrakten udløber. ”Tilbudsbilen” er i øvrigt forsynet med en masse ekstra udstyr, men skal man gøre brug af tilbuddet, skal bilen være indregistreret senest den 31. august i år.










































































