Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 16. juni 2022

At træde ind i kunstneren Lotte Linds verden i hjemmet og atelieret på Sdr. Farupvej er som at træde ind i et andet og særdeles spændende univers.

Det er svært at kategorisere Lotte Lind som en bestemt slags kunstner. Hun arbejder med rigtig mange forskellige materialer og udtryksformer, og hun kombinerer det abstrakte med det meget konkrete. Lotte Lind arbejder blandt andet meget med legemets organer og udtrykker forbindelsen mellem det organiske, det konkrete, med det psykiske og følelser, det abstrakte.

Hendes arbejde med kunsten har for få dage siden givet hende Carl Nielsen og Anne-Marie Carl Nielsen legat, der er en af de fornemste hædersbevisninger i den danske kunstverden.

Lotte Lind er opvokset i Vester Vedsted, hvor moderen, keramikeren Tove Lind, fortsat bor og er en stor inspiration for Lotte Lind. Efter gymnasietiden gik turen til København og Lotte Lind er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor det hovedsageligt var skulpturer i sten, hun arbejdede med. Men uddannelsen var flersidet, og i dag arbejder Lotte Lind med mange forskellige materialer lige fra sten til fotografiet, mange forskellige former for tekstiler og silikone.

Hun har en bachelor i tidsbaserede medier, og hun arbejder med ”alt, hvad der kan have en tidslighed i sig”, som hun selv siger.

Optaget af kroppen og mikroorganismer

– Jeg er optaget af kroppen og dens mikroorganismer og de systemer, den består af. Jeg bruger de mekanismer, der er i kroppen til at snakke om det, der findes i sindet og mellemmenneskelige systemer. F.eks. celler, membranlogik, bakterier og mave-hjerneforbindelser, som jeg forstørrer op i et metaforisk formsprog for at få adgang til at undersøge og interagere med dem. Som en undersøgelse af og sidestillelse af samfundets magthierarkier og binæriteter har jeg brugt parasitten, symbiosen og omsorgsprincippet til at stille spørgsmålstegn ved disse til tider morbide mekanismer. Ligeledes undersøger jeg forskellen mellem legitimiteten af somatiske lidelser overfor psykiske lidelser og det medfølgende stigma, siger Lotte Lind selv.

Mediet ikke så vigtigt

For Lotte Lind er mediet ikke så vigtigt. Det er det at sige noget, at give udtryk for noget, der betyder. Det er vigtigt, at budskabet afspejler processen.

Lotte Lind lægger ikke skjul på, at hun har sin kunstnerisk åre fra moderen.

– Hvornår flyttede du til Sdr. Farupvej?

– Den 1. oktober.

– Hvorfor?

– Jeg kender jo egnen, og det er dyrt at bo i København. Som kunstner er man ikke sikret en fast månedlig indtægt, og her har jeg et dejligt hus, hvor jeg har et stort loftrum som atelier. Det handler også om risikovillighed. Et begreb som i forbindelse med prisoverrækkelsen også blev fremhævet i forbindelse med det at være kunstner.

– Hvad med naturen. Inspirer den også?

– Det gør den bestemt.

– Men som kunstner er det så ikke lettere at gøre sig kendt, hvis man bor i København.

– Det er det på en måde nok. Man kan gå til alle ferniseringerne om fredagen, men omvendt: hvor ofte gør man det. Og det at jeg fik legatet, tager jeg som et tegn på, at selv i ”det mørke Vestjylland” kan man være synlig. lyder det fra Lotte Lind.

Nyt projekt med øjet

At naturen inspirerer, kan tydeligt ses i mange af hendes meget spændende og ofte også uortodokse værker, der pryder både inde og ude. Værker, der vidner om en sikker fornemmelse for både form og det at kombinere flere kunstarter.

Ud over at være optaget af de menneskelige organer, mikroorganismer og amøber, har Lotte Lind startet et nyt projekt omkring øjet.

– Og det ved jeg ikke rigtigt, hvor fører hen endnu, forklarer hun med det karakteristiske smil.

Men kendsgerningen er, at Lotte Lind går meget grundigt til værks. Det anatomiske skal være korrekt, og først når det er det, kan hun gå over til det mere abstrakte. Da hun skulle lave en skulptur af en mavesæk i silikone, kontaktede hun en kirurg, der lærte hende, hvordan man lave de rigtige sting, når et operationssår skal sys sammen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nogle af Lotte Linds spændende skulpturer, der tydeligt refererer til de menneskelige organer.

Og ud fra de helt konkrete ting udvikler hun sine spændende værker, så der bliver en helt klar forbindelse mellem det abstrakte og det konkrete.

Sidste nye værk er en stor figur i haven fremstillet af hegnstråd og strips. Når den er færdig, skal den beklædes med plastik, hvorefter den kan fungere både som drivhus og som en stor, smuk lampe om natten.

Og den græsplæne, Lotte Lind overtog sammen med huset, er nu også forsynet med bede, hvor der udelukkende gror spiselige planter eller planter, der relaterer sig til hekse.