Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, fredag den 5. marts

Lokalrådene rundt om i kommunen vil nu blive inddraget, når der skal laves en liste over ønskede cykelstier.

Det vedtog udvalget for teknik og byggeri på fredagens møde.

Forvaltningen forelagde en liste for udvalget i hvilken embedsmændene gav udtryk for, hvor de synes cykelstierne skal prioriteres.

– Den liste arbejder vi videre med, og vi vil gerne drøfte cykelstierne med lokalrådene, når vi den kommende tid skal have møder med dem. Det er lokalrådene, der kender de lokale forhold, og det kan godt være, at der lokalt er sket nogle ting, som gør at ønske om en cykelsti er relevant.

– Desuden mener vi også, at det er den mest demokratiske måde at gøre tingene på, siger formanden for udvalget for teknik og byggeri, Søren Heide Lambertsen (V)