Tekst Hasse Jørgensen, pressefotos, lørdag den 17. januar 2026
Thomas Marxen, der tidligere har boet i Jernved og været forpagter af Den Gamle Arrest i Ribe, overtager nu sammen med sønnen, Jonas, forpagtningen af Fole Høkerkro, der ligger få kilometer fra Ribe mod øst.
Thomas Marxen overtog forpagtningen af Den Gamle Arrest, da Anitha Faurholt solgte forretningen til Ole Pedersen, Kolding. Senere overtog Tobias Skovmose, der også driver Kolvig i Ribe, forpagtningen af Den Gamle Arrest. En forpagtning, han har opsagt til marts i år.
Thoms Marxen, der er uddannet kok, er i dag bosiddende i Vejle.
De nuværende ejere af Fole Høkerkro, Henning Beyer og Lars Holst, glæder sig til samarbejdet med de nye forpagtere, hedder det i en pressemeddelelse.
Forpagtningsaftalen gælder fra 1. marts.
Thomas Marxen er uddannet kok og kommer med en passion for god mad, kvalitet og klassiske håndværkstraditioner.
Jonas driver sideløbende firmaet Marxenudlejning og har stor erfaring med udlejning af telte og som arrangør af større events.
Sammen vil de ifølge pressemeddelelsen levere et større samlingspunkt for både fastboende og besøgende i Fole Høkerkro.
Høkerkroen har gennem det seneste par år været igennem en gennemgribende renovering.

Kroen






































































