Tekst: René Jørgensen, foto privat
2. marts 2026.

Generalforsamlinger og nye idéer i Øster Vedsted

Lokale foreninger holdte fælles mødedag med fokus på både drift og udvikling

ØSTER VEDSTED – Søndag dannede rammen om en fælles mødedag i Øster Vedsted, hvor tre generalforsamlinger blev afviklet, og borgerne samtidig satte fokus på byens fremtidige udvikling.

Dagen begyndte med et oplæg fra Ole Bladt Hansen, som gav inspiration til det videre arbejde. Herefter blev de tre generalforsamlinger gennemført i et hurtigt tempo.

Der blev også sat tid af til at anerkende frivillige kræfter i lokalsamfundet. Marianne Munk Nielsen blev takket for fem år som kasserer i Øster Vedsted Idrætsforening, mens Karin Jensen blev hædret for 18 års arbejde som kasserer i Øster Vedsted Forsamlingshus.

Efter de formelle møder deltog de fremmødte i en brainstorm om udviklingen af Øster Vedsted. Ifølge arrangørerne kom der mange forslag og idéer på bordet, som nu skal danne grundlag for det videre arbejde.

Arrangementet sluttede med en tak til deltagerne og en understregning af betydningen af lokalt engagement og fællesskab fortæller Tom Meyer Andreasen, der er formand for Øster Vedsted Idrætsforening