Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 5. september 2025

Odd Fellow Logen i Ribe markerer i weekenden sit 100-års jubilæum, og det skete bl.a. fredag eftermiddag med overrækkelse af et støre pengebeløb til en række foreninger og organisationer i Syd- og Sønderjylland.

Ikke færre end 92.000 kroner blev fordelt til en række velgørende formål ved en højtidelig ceremoni i logebygningen ved Sct. Pedersgade.

Overrækkelsen fandt sted i loge salen efter præludium ved Torben Prinds, velkomst og orientering ved overmester Knud Martin Johnsen, der bl.a. fortalte om, hvad logen står for.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Med en ren og klar stemme var Rebekka med Torben Prinds ved klaveret med til at højtideliggøre prisoverrækkelsen

Rebekka Astrup Hansen, Esbjerg, der går på det lokale musikkonservatorie og har en meget ren stemme, sang et par sange, inden selve uddelingen fandt sted.

Pengene fordelte sig med 10.000kroner til The Art of Peace til kajakker. The Art of Peace hjælper mennesker, der har det svært i livet.

6.300 kroner gik til indkøb af bål fad til aktiviteten Pile Alle 6.

Specialcentr RABU fik 10.000 kroner.

Den Sønderjyske Pigegarde fik 12.000 kroner til trommer.

Solgårdens Venner fik 8.000 kroner.

Julemærkehjemmet fjordmark 20.000 kr.

Stafet for Livet, Ribe, 10.000 kr.

PROPA Ribe 10.000 kr.

Skralde-Tour Ribe 5.700 kr.

Logen fortsætter markeringen af jubilæet med en fest i Kultur- og Idrætscenteret i Egebæk-Hviding lørdag.

Nedenfor ser du glimt fra prisoverrækkelsen.