En af de virksomheder, der for alvor har betyder og fortsat betyder meget for Ribe, er Ribe Jernstøberi, der med sin unikke placering i byen og tæt på marsken er noget helt særligt.
Den kendte virksomhed runder i dag, onsdag den 11. april, i al stilhed 170 år.
Virksomheden rummer masse af historie.
En af dem er, at den verdensberømte danske kunstner, Bjørn Wiinblad, var en rigtig god ven af “huset”. Bjørn Wiinblad, der døde i 2006, var ikke mindst kendt for sine fabeldyr, der gik igen i mange af hans værker. Og på “støberiet” har man lidt af et klenodie, nemlig Wiinblads støbejernløve. Den findes kun i to eksemplarer. En i København og en i Ribe.
Direktør Michael Boel Olesen havde forleden mulighed for at vise løven frem, da finansminister Kr. Jensen og folketingsmedlem Carl Holst besøgte virksomheden. Her kunne direktøren også præsentere den første kakkelovn i støbejern fremstillet i Ribe.










































































