LørdagsRETROEN: Grønnegade havde alt – undtagen købmænd

Vi tager en tur gennem Grønnegade i slutningen af 60´erne – en bæredygtig handelsgade med mange specialforretninger – og uden købmænd. Det gjorde nu ingen forskel, for på Torvet lå købmand Lassen ved starten af Grønnegade – og længst mod vest på hjørnet af Korsbrødregade og Erik Menvedsvej boede købmand Gunver Clausen med sin beskedne butik, som drejede nøglen om i 1967.
På højre side ved starten af Grønnegade lå en frisørsalon – som i dag. Det var fru Nordahl som stod for klipning og de permanente krøller, hvor der blev anvendt stærke kemikalier – og hvor sikkerhedskravene endnu var ”en by i Rusland”.

Alexandersens Bolighus

Naboejendommen rummede Jydsk Telefon med omstilling samt depot- og lagerplads i en større gård, som man delte med Alexandersens bolighus. Det var en gedigen butik, som i mange år leverede møbler til ripenserne i skarp konkurrence med bla. Skovmose i Storegade (Storegade ændrede navn til Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen ved en beslutning i december 1969) og Møbelhandler Jensen i Grydergade. Mange husker måske, at møbelbutikken i Grønnegade senere blev overtaget af Mai Nielsen, som bla. solgte ægte tæpper fra Persien m.fl.
Den sidste butik – inden vi vender tilbage til Torvet var Møbelpolstrer Stenderup Jensen, som havde værksted ned i Smalle Slippe. Siden 1984 har denne ejendom tilhørt Ribe Ugeavis – utroligt som tiden løber.

Levende ål

Tilbage på Torvet – forbi Haugaards isbutik- mødte vi i Grønnegade på venstre hånd Brinks kiosk, som havde en indbringende forretning med salg af aviser, Uge Blade og Anders And, kort til festlige lejligheder samt ikke mindst frimærker. Det var også her, at der kunne købes samlepakker med billeder og en elendig hård lyserød tyggegummi samt pakker med ”ægte” overførings tatoveringer.
Naboejendom havde en særegen aroma hængende langt ud i gadebilledet fra den ene af byens to officielle fiskebutikker med Johansen bag disken. Mange børn stod dagligt og kikkede på de sprællevende ål, som svømmede lystigt rundt i bassinet samt de røgede fisk i vinduerne. I begyndelsen af 70´erne åbnede Lurifax Grill på stedet – det blev aldrig den store succes.

Nønnecke solgte grøntsager fra hestevogn

Ved siden af fiskehandleren drev Agathe (efternavn erindres ikke) sin gartnerbutik, som havde en stor konkurrent i datidens version af ”Hjem-is” – nemlig gartner Nønnecke fra Damhus, som fra sin hestevogn solgte frugt og grønt til husmødrene. Nønnecke var altid parat til en frisk handel – og blev snakken ”for” lang, så fik hesten sin helt egen kasse med gulerødder.
I den sidste butik før parkeringspladsen boede en kurvemager – som solgte både råvarer som peddigrør samt færdige produkter. Overfor lå der en glarmester, som også stod for indramning af billeder – det er den butik, som på det gamle billede med skilte viser forsikringsselskabet: Nye danske Lloyd, som kortvarigt også boede i den travle gade.

Ismejeriet

Ismejeriet blev drevet af Folmer Nørgaard, der i sin lille Mascot hver morgen kørte rundt med klirrende flasker – gennemsigtige og brune (rækkefølgen i farve/form er tilfældig) flasker. Når disse flasker stod på trappetrinnene foran hoveddørene, blev de ofte angrebet af fugle, som let kunne ”bryde” folielåget og dermed for adgang til fløden og sødmælken.
I Folmers butik var det koldt – og en syrlig duft af mejerivarer – og så var der altid plads til en god snak!
Den sidste butik længere nede ad ”forretningsstrøget” tilhørte bager Davidsen, som er omtalt i en tidligere RETRO.

Børnene leger

Mange børn legede sidst på dagen og i de tidlige aftentimer i sommerhalvåret på parkeringspladsen mellem Grønnegade og Præstegade uden kendskab til, at Grønnegade netop her havde haft restaurant ”Industrien” (bombet i 2. verdenskrig).
Antallet af legende børn var så stort, at der 17. april 1967 blev udtrykt ønske om, at omdanne parkeringspladsen til legeplads – og så henvise de alt andet lige få biler til Hovedengen. Det blev som bekendt ikke til noget, så dåseskjul og kroneput fortsatte med de udfordringer, der var ved at sparke ”friere” med ramte biler og en skideballe i ny og næ som vilkår.