Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
8. juni 2022.
Lørdagen byder på rulletræf i Sdr. Hygum
Kan man noget med knallerter, eller kan man bare lide at kigge på dem.
Måske nyder du at tænke tilbage på ungdomsknallerten med ”tuning” eller sneglefart, hvad sikkert ikke mange oplevede! Nu er muligheden for en retro oplevelse i Sdr. Hygum lørdag den 11. juni 2022.
Kenny Sørensen fortæller, at der sidste år var omkring 250 knallertkørere mødt op, og man venter samme antal i år. Træffet holdes for 8. gang, og der er fine præmier i form af en pokal for den flotteste originale knallert. Når klokken passerer elleve, bliver der en fælles køretur for alle de fremmødte.
Det er Sdr. Hygum Knallertklub, der holder arrangementet. Det bliver sikkert kastet lange blikke efter Everton, Puch, Honda og hvad de ellers hedder.
Der vil også være præmier til de 3 stærkeste til og med 50cc. De 3 stærkeste modificeret over 50cc med original motorblok.
– Den flotteste originale knallert vil blive præmieret – det samme vil den mest kreative knallert.
Kom og få målt hastighed på rullefeltet af GT Tunning. En kendt Youtuber, der ved noget om knallerter.
Kenny Sørensen fortæller, at der vil være knallerter fra 1960 -70 og 80´erne. Selv har Kenny flere knallerter. Den seneste han har sat i stand er en orange Honda Amigo. Den kan vist købes, hvis man er frisk på en handel.









































































