Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. januar 2023
Lørdag var det svært at finde en ledig parkeringsplads nær Ribehallen, der havde åben for publikum til den internationale katteudstilling. Der var 100 racekatte, som skulle vurderes af dommerne i fem ringe – og det gik stille og roligt. RYK IND RIBE fik en snak med flere katteejere fra Holland og Tyskland. De roste samstemmende forholdene i Ribehallen, hvor der også var mødt en del udstillere frem. Søndag fortsættes der med bedømmelser af kattene, inden der kan deles præmier ud. Åbningstiden for publikum i TICA-showet er fra kl. 10:00-15:00.

Meget opmærksom Perser Weiss, der netop 1.1.2023 fyldte et år. Den er hjemmehørende i Bremen.
De fem dommere – Pamela Barret, Aline Noel, Monika Dany, Nicky Raven og Agata Zawadska – havde travlt, men gav sig også tid på hver sin måde til at informere publikum om vilkrå for pointgivningen. Når det er sagt, så var der egentlig ganske roligt hallen – og kun sporadisk hørte man en kat miave.
- Hver kat får 10 bedømmelser: 5 lørdag og 5 søndag …
- … og derfor skal ejerne være parat til at aflevere i burene..
Dommeren i Ring 2 – Aline Noel – havde masser af overskud til både at bedømme og være i dialog – fx. da hun vurderede den lokal bengaler Harmoni. Det udløste velfortjente – men også lave – klap fra det siddende publikum.
HUSKAT uden papirer
- Udstiller med huskat fik god vejledning..
- … og betænkelighed blev vendt til glæde
Tina og Jimmi, der bor i lejlighed i Hobro, havde medbragt deres huskat (der var tilmeldt to huskatte – noget som arrangørerne fra Viking Cats vil forsøg at få ændret til det næste stævne – især da Tina og Jimmi kunne fremvise flotte bedømmelser til deres kat uden papirer). Huskatten er af racen Maine Coon – og godt ½ år gammel. Fik bedømmelsen Best of Color – og dermed blev det endelig fastslået, at den er sort. Udmærkelserne klistres på en flot roset.
- Mange besøgende kunne følge bedømmelserne i 5 ringe..
- .. og med 20 forskellige racer, var der nok at se på..















































































