Tekst & Foto Johnny Tauman
17. April 2019

Fire heste pr. besøg – det er opgaven for beridder Klaus Sørensen fra Veerst ved Vejle, når han besøger Majlund Stutteri flere gange om ugen for at træne med elitehestene.

Staldpigen Heidi sørger, for at hestene er klar

 

Hestene er opmærksomme – og nysgerrige. Og ups – her er jo en fotograf 🙂

Staldpigen Jannie, som bor på den flotte gule bondegård forenden af Lundgårdsvej, sørger for at sadle hestene op, så Klaus hurtigt kan skifte fra hest til hest. Men der bliver plads også plads til pauser med kaffe i rytterstuen, så mere hastværk er der ikke.

Erling henter hestene ind

Erling henter som frivillig hjælper heste til handicapridning

Rundt om på markerne er der rigtig mange heste – en hel del anvendes til handicapridning – og her er Erling Jacobsen ferm til at komme ud på markerne og hente hestene ind. Der er som omtalt tidligere to ridefysioterapeuter, som med egne ydernumre har ”patienter” – Felicitas og Tina.

Mange forskellige hesteracer

Der er rigtig store hesteracer – så rytternes vægt er ikke et problem

Kommer du en dag forbi markerne ved Stutteri Majlund, vil du kunne se mange forskellige hesteracer – og måske vil du drømme om at blive ejer af netop den flotte lyse hest, som, du endog kan få opstaldet på stedet med fri adgang til ridehal, men også ture i de nærliggende skovarealer er en mulighed.

Drømmehesten

Beridderens styrke

Når Claus Sørensen med små – næsten usynlige – signaler får unghestene til at reagere, er det her, at samspillet mellem rytter og hestene går op i en højere enhed. Det ser legende let ud, men medarbejderne fra RYK IND RIBE mærkede, at man ikke skal komme for tæt på, inden Claus sidder i sadlen. Det skete ikke noget – udover en forskrækkelse. SÅ RESPEKT!

Claus i gang med opvarmningen

Træningen kræver masser af energi og koncentration.