Tekst Hasse Jørgensen, foto Rene Jørgensen, copyright. Fredag den 13. juli

7-årige Liselotte havde en dejlig fredag aften i Kunstmuseets have.

Her så hun nogle af verdens bedste balletdansere optræde på scenen, og det var netop det, Liselotte var kommet for. At hun så efter forestillingen fik et par signerede balletsko gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre.

Liselotte har selv danset ballet et år, og hun skal efter sommerferien starte på den afdeling af balletakademiet, Den Kongelige Ballet har i Esbjerg. For ballet er Liselottes store interesse.

Hun var så heldig, at far, Dennis Corydon Christensen, som tidligere omtalt i RYKIND vandt et par billetter til verdensballettens optræden i Ribe, og så var det naturligt nok Liselotte, han inviterede med.