Tekst, foto og collager: Johnny Tauman
10. august 2019

Overvejer du at prøve som iværksætter, så har du sikkert mange, mange ting og ideer, som drøner rundt i hovedet på dig. Du søger og søger, men kan ikke finde det unikke – og drømmen brister måske ved overvejelser om, hvor meget du skal satse og risikere. Men giv ikke op – tænk lige det hele igennem en ekstra gang.

Billig opstartsfase

Der er naturligvis grundbeløbet til hjemmesiden med webhotel, annoncering etc. – men det kan jo i en opstartsfase holdes inden for 10.000 kr og så kan du sagtens bruge det IT, du sikkert allered har. Men så kommer lokalerne – “hvor meget kan jeg betale i månedlig husleje – skal jeg binde mig til ½ eller 1 helt år. Og ikke mindst skal jeg opgive mine venner, familie og knokle ”røven ud af bukserne” i 4-5 år før gevinsten er hjemme? og hvad med drømmen om den store firmabil og alle gevinster – tjahh”.
Det er de færreste, som skaber millionsalg fra dag til dag – og vælger du den sikre vej med at vækste en forretning ved siden af dit nuværende job, så kan det tage lang tid.

Der ER lokaler i Ribe

Men mulighederne er der – og lokalerne ligger lige til venstre benet i Ribe.
Tag nu fx Sankt Nikolajgade 9 – her kan du leje lokaler for 95.600 kr årligt – du får 99 kvm2 med 41 m2 lager.

Butik eller bolig?

Ejendommen er også til salg for 3.150.000 kr – og står beskrevet således: ”Kan opdeles med 140 m2 erhverv og 123 m2 bolig med en grundstørrelse på 224 m2.
Byggeår 1785 / 2016.”
Tomme butikslokaler og facadevinduer med påklistrede ”til leje” skilte pynter ikke i bybilledet – og måske skal der tænkes anderledes, som på Torvet, hvor butikker er omdannet til beboelse. I Sankt Nikolaj Gade ville det pynte.

Tænk ud af boksen

Men måske kunne ”den gamle rådhusbutik” og dens funktioner blive genoplivet på et nyt centralt sted, måske kunne……..
Du kan herunder se et lille udsnit af lejemuligheder inden for en afstand af få hundrede meter – fra Sankt Nikolaj Gade til Nørremarksvej.
Og hvem tør tænke dagligvarebutik, når LIDL snart vil øge udbuddet fra ny butik på “støberigrunden”? Hvem kan…? Spørgsmålene blæser i vinden.

Sankt Nikolaj Gade 9

99 m2 butik med 41  m2 lager på 1. sal – anvendelse butik  / Detail
Formidler: HeselErhverv, Vejle
Årlig husleje: 95.600 kr

Saltgade 4 A st

168 m2 butik
Formidler: EDC Erhverv – Esbjerg
Årlig husleje: 198.000 kr

Tømmergangen 33

232 m2 butik
Formidler: Nordicals i samarbejde med Jyske Bank
Årlig husleje: 164.400 kr

Nørremarksvej 8

690 m2 butik / lager
Formidler Gottlieb+Partners
Årlig husleje: 125.580 kr