Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
26. juli 2024

Ribe-Esbjerg HHs ligamandskab har været i Ribe – de nye spillere på en byvandring med Lars Lundgaard, mens alle øvrige fik en spændende historisk rundvisning på VikingeCentret.
– Det er efterhånden blevet en god tradition at give holdet en forståelse af, hvad de to bynavne står for – og ikke mindst, at Ribe faktisk havde et storhold for mange, mange år siden, lyder det fra Lars Lundgaard, som indledte sin rundvisning på Hovedengen med historieske fortællinger om Skibbroen, skibsfarten samt Stormflodssøjlen.

Nicolaj Spanggaard, Jonathan Würtz, Sindre Aho, Christian Termansen og cheftræner Jesper Holm lyttede opmærksomt

Turen gik videre til Terpager & Co, hvor der blev serveret et glas lokal saft.

Ole Bladt Hansen serverede saft – her til Jonathan Würtz, mens Nicolaj undersøger duften

Mens RYK IND RIBE var forbi VikingeCentret, fik spillere og officials en tur op i Borgertårnet i samarbejde med Ribe Domkirke.

Fagligt spændende rundvisning

På VikingeCentret nåede de rutinerede spillere og officials hele vejen rundt og oplevede, hvordan de forskellige tider har sat sit præg på bygninger og anlæg.

Det viste sig, at flere håndboldspillere faktisk havde historisk interesse – og dermed aktivt tog del i en aktiv dialog med rundviseren.
På det store område var mange i telte i gang med at lave aftensmaden over bål – og det skærpede appetitten.

Hyggelig afslutning

Arrangementet sluttede i Puggaardsgade hos Ib Dam Schultz, som havde ”lånt” Rasmus Løndahls have.

Orla Dahl havde sørget for sandwich og drikkevarer….

.. og Simon Birkefeldt underholdt som vanligt, men den nye assistenttræner (Jonas Larholm) lytter

Sindre Aho får en central rolle i den kommendes sæson, hvor han som playmaker skal binde spillet sammen

RYK IND RIBE fik hilst på de nye spillere – Sindre Aho – 27 årig playmaker, der er hentet i MT Melsungen, Jonathan Würtz og Alfred Jönsson, der kommer fra Skjern Håndbold samt ikke mindst 18 årige Christian Termansen og 26 årige Nicolaj Spanggaard, der skal dele position som højre back. De kommer henholdsvis fra Aalborg Håndbold og Mors-Thy Håndbold.