Tekst: Torben Ravnborg Nissen Fotomontage: René Jørgensen, torsdag den 12. februar 2026
Kære medlemmer af facebookgruppen RYK IND RIBE – Lokale Nyheder
Vi oplever i øjeblikket, at mange – helt forståeligt – forsøger at få optaget indlæg og opslag direkte i Facebookgruppen. Derfor vil vi gerne komme med en kort og klar præcisering.
Ryk Ind er en netavis. Artikler, fotos og historier udgives på www.rykindribe.dk, hvor avisen frit kan læses på mobil, tablet og computer.
Facebookgruppen er udelukkende tænkt som en service, en formidlingskanal. Når vi deler noget her, er det for at gøre opmærksom på, at der er udkommet en ny artikel på netavisen – typisk ledsaget af et forsidebillede, en overskrift og et link til den fulde artikel.
Derfor optager vi ikke indlæg i Facebookgruppen. Det er ikke fordi, lokale input ikke er værdsatte – tværtimod – men fordi gruppen ikke er tænkt som et debat- eller opslagstavleforum. Den er en formidlingskanal fra netavisen til jer læsere.
Har du en god historie, et tip eller en lokal begivenhed, som kunne være relevant for Ryk Ind, er du meget velkommen til at kontakte redaktionen direkte via netavisen under Tip os, som I finder nederst på vores forside under Om Ryk Ind Ribe. Her finder man også Baggrunden for netavisen, For annoncører, Alle annoncører og Kontakt.
Tak fordi du læser med, deler artiklerne og er med til at støtte lokale nyheder i Ribe og omegn.









































































