Tekst & Foto Johnny Tauman
22. september 2019

Mange dyrker en hobby 110 % – det bliver en lidenskab og tager det meste af fritiden sammen med andre venner og kammerater, som har samme interesse. Når pensionsalderen nås, så overtager passionen det hele – se blot på golf entusiaster.

Mange lidenskaber

Men sådan er det ikke med Rolf Nissen. Han har ikke bare én lidenskab – han har adskillige!’

“Jeg brugte mange penge på det tidligere anlæg, men solgte det billigt. Det er processen, der tæller”, siger Rolf klart og tydeligt

Lad os gå på opdagelse – og begynde med de elektriske modeltog, som stammer helt tilbage fra 75/77. I en periode på 35 købte og byggede Rolf på en modeljernbane – Spor N i størrelsesforholdet 1:160. Der blev investeret mange kroner – måske i nærheden af 35.000 kr, men så en dag solgte han det hele til en fynbo: ”Jeg fik slet ikke i nærhed dækning for mine udgifter, men jeg havde haft glæden i de mange år,” fortæller Rolf til RYK IND RIBE.

“Det roder lidt med husene midt på pladen – de sidste spor skal på plads, inden færdiggørelsen vil ske over de næste mange år. Rolf er i færd med at ændre et skiftespor.

Bygger nu modeljernbane for anden gang

Efter nogle års pause er Rolf så i gang igen – og det griber om sig. Han vil opbygge et modelanlæg med 3 baner – og takket være eBay-handel i bla. Tyskland så vokser anlægget støt og roligt uden ,at det økonomisk eksploderer. ”Jeg har vel købt for 2-3000 kr – og det hele er brugt”, siger en tilfreds passioneret modelbygger – og viser stolt et elektrisk skiftespor, som han har fået til at fungere: ”Mine skinner er mellem 25 og 40 år gamle, så det kræver et del restaureringsarbejde og få strømkredsene til at fungere optimalt.”

“Det er interessant at finde gamle elmaster på eBay i Tyskland – Telegrafenmaste mit Stütze”.

Opfinder nye enkle løsninger

Mens vi står og snakker, tænder Rolf for de tre transformatorer, som driver anlægget – og flere togstammer begynder at bevæge sig. Det er spændende og fascinerende at se ”mini-Trix” køre ubesværet rundt på modelpladen – men det er nu Fleischmann Spor N, som udgør kernen i systemet.
Hvordan håndterer du skiftesporene – jeg kan ikke se de normale ”tryk-anlæg” med røde og grønne knapper? Her breder et stort smil sig over Rolfs anlæg, da han fortæller om sit helt eget system: ”Jeg bruger sømhoveder på en træplade, hvor jeg har skabt forbindelse til skiftesporene – ikke noget med at trykke på færdigkøbte skifteanlæg.”

“Alle mine tog er gennemgået og kører perfekt”

Lysledere og elmaster

Og så det nyeste initiativ – miniature biler, som lyser. Rolf har boret et hul i bunden og indsat lysledere. Og det fungerer bare.

Det kræver tid at få lys i biler, der blot er 1½ cm i længden

Se det er nørderi i samme klasse som alle træer, der er skabt af stumper af ledning. Stammen er af plastik – og kroner og grene består af faser og kobbertråde, som er dyppet i grøn maling mm.

Skinnerne er 25-40 år gamle, mens træerne er ny – skabt af stumper elledning

Stor samling af fotoapparater

Fotoapparater og gamle biler står i et montre – nu er det modelbanen som har første prioritetI en montre ser man en række gamle biler og andre køretøjer, samt en masse fotografiapparater – i alle mulige modeller. ”Ja, jeg samler også på kamera – det er en fascinerende opfindelse, selvom det hele nu efterhånden er blevet digitaliseret,” siger Rolf og fremviser familiens nuværende digitale kamera med en ekstrem zoom effekt. ”Se det er bare kram, men de over 100 kamera, som jeg har indsamlet, var teknik,” konkluderer Rolf, som tager mange billeder på camping- og motorcykelture.

Originale dele – og begrænset hastighed

Kører DKW motorcykel fra 1953

Og her er vi så fremme ved den tredje lidenskab. Ved siden af modeljernbanen står der en velholdt sort DKW fra 1953. ”Jeg købte egentlig motorcyklen for sjov – skilte den ad og renoverede den stump for stump. Den har 4 gear – og kører bestemt ikke hurtigt,” fortæller Rolf, der ofte er at finde på Hovedengen på tirsdage, når der er veterantræf. Måske ejer han en model, som tidligere har haft sidevogn – det kunne maskinen godt indikere.

Alle dele på motorcyklen er renoveret – og “gejlet” op med pudsegrej

Karen havde også motorcykel

Både Karen og Rolf har kørt masser af kilometer på motorcykel – og de har hver haft en nyere model, for som Karen siger: ”Jeg gad ikke sidde bag på – det var sjovere selv at have styringen.” I dag er det kun Rolf, som har en nyere model – en kineser MC på 250 kubik, som han kører på fra tid til anden – altså hvis ikke lidenskaber kommer i tidsmæssig karambolage. For der er jo også havebassinnet, campingvognen og ture til utallige destinationer, som beskrevet i lørdagens artikel.

“Jeg er meget glad for mit persontog”, fortæller Rolf Nissen til RYK IND RIBE

Youtube-video med den gamle bane

Link: I 2011 optog Rolf sit næsten færdige modellandskab – og hvad skete der så? Han solgte det hele – og er nu startet forfra. Se den gamle bane her:  https://www.youtube.com/watch?v=SJBupFYsH2M