Project Description

Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. maj 2021

(Første del af tre)

Kører du bag den sølvfarvede Nissan Quashqai, så bliver du i den grad mindet om, at Ribe er noget helt særligt.

I vinduerne er der to klistermærker med Ribes gamle byvåben – og på bagsmækken er der synkront anbragt to store klistermærker med teksten: Ribe *** Europas smukkeste – mindre by ***
Bag rattet sidder den 91 årige Leif Graves Christensen, der som ægte ripenser, er stolt af byen – og kan rigtig mange, mange gode historier erhvervet gennem et langt aktivt liv.

Den 91 årige ripenser var lærer på VALDEMARSKOLEN

Leif stammer fra Tangekvarteret – født på Kjærsvej i Bakkehuset. Han gik på Borgerskolen i Bispegade – og som så mange andre børn så han sit snit til at smutte gennem porten i Hundegade for at handle hos den lokale bager. – Det var lidt andre tider dengang, fortæller Leif som opnåede et langt lærerliv på Valdemarskolen: – Og læg lige mærke til, at det var på VALDEMARSKOLEN.

Udlært hos købmand Beier

– Jeg fik realeksamen fra Ribe Katedralskole, hvor jeg startede i Mellemskolen under krigen i 1941. I 1946 bestod Leif så sin realeksamen og fik tre valg af sin mor. Enten søger du arbejde i pengeinstituttet Sparekassen For Ribe By og Omegn, hos Ford automobiler eller købmand Beier på Valdemar Sejrs Allé. – Jeg valgte købmanden og blev udlært efter en læretid fra 1946-49.

Værnepligt i Haderslev

11. maj 1949 meldte jeg mig på Haderslev Kaserne, hvor jeg begyndte at aftjene min værnepligt.

 

Leig er en fantastisk fortæller – og husker mange detaljer

Leif husker som en ørn

Hvordan oplevede du Ribe som barn i tiden, hvor du gik i skole eller stod i lære? Er der episoder, som har bidt sig fast i hukommelsen. Leif Graves Christensen siger straks med pegefingeren rettet mod sit hoved: – Den fejler skam ingenting! Jeg husker som en ørn.

Udflugterne til Ribe Plantage

Og så kom først historien om udflugterne fra Borgerskolen. – Det var en fest, når bøgen var sprunget ud. Så gik vi som en lang slange ud af Hundegades port og videre ad Dagmarsgade, Rosen Allé og ”Kærlighedsstien” til Ribe Plantage. Den ”rigtige skovtur” fandt sted fandt sted engang efter sommerferien og var bekendtgjort i forvejen. Den dag marcherede vi efter middagspausen (kl. 12 – 13) med flag og musiker Poulsens orkester samt to betjente med hvide handsker ud gennem Storegade, Saltgade til Plantagen, hvor vi legede. Som eftermiddagen skred frem kom mange mødre med mindre søskende og mellemmadder og efter fyraften kom mange fædre og så spiste man aftensmaden i det grønne.

Udkæmpede kampe på Ærens Mark

Og lad os så lige gøre stop ved ”Kærlighedsstien” – eller som den også hed: Grønnestien. – Her har vi udkæmpet mange kampe, lyder det med en vis drenget stolthed: – Og stedet blev kaldt Ærens Mark. Leif husker også alle de andre kampe mellem drenge fra den indre by og drenge fra Tange.

Drengene fra indre by forskansede sig på slotsbanken – og i nogle tvekampe måtte drenge fra Tange flygte gennem Stampemølleåen til Ringvejen

Ofte gik det vildt til omkring Slotsbanken.- Og jeg holdt mig ikke tilbage.

Om tog og stærk hest under krigen

Historierne kom nu i en lind strøm – og smilene viste sig fra tid til anden, når der blev jongleret mellem autentiske historier og røverhistorier. – Under krigen kom der adskillige tog fra Tyskland med krigsudstyr, fortalte Leif, der husker togstammer på op til 60-70 vogne. Og så skulle der rangeres – og nogle vogne måtte på vigespor. Fra tid til anden var man endog nødt til at rekvirere ægte hestekræfter – og så blev der ringet til vognmand Varming, som stillede op med sin store stærke hest.

Leif er stolt af sin gamle by – i de næste to dele fortæller han videre om sine interesser

(Fortsættelsen følger søndag)

Annonce