Tekst & Foto: Johnny Tauman
3. maj 2021

(Tredje del af tre)

En gang byguide – altid byguide! I hvert fald står Leif stadig på listen, men har ikke været aktiv de sidste par år, idet knæene værker en smule. – Men jeg kan stadig huske, hvordan jeg fanger turisternes opmærksomhed ved fx at fortælle om dengang man kunne fornemme duften af hyld ved stemmeværkerne – og hvor den slåede hø på Hovedengen stod i stakke.

“Trin-båter” og tatning af ål

– Vi fiskede meget i vandløbene omkring Ribe – og kunne ro og cykle på Mølledammen, Se, det var tider, kommer det Leif, der med sin far både har ”trin-båter” i Vadehavet på sydsiden af Ribe Vesterås udløb. Det blev placeret fire pæle og så gik vi systematisk frem og tilbage i bare tæer og fangede en masse fladfisk – issinger.
Men det er også blevet til tatning af ål. – Sammen med min far gik vi ud og lyste regnorm om aftenen ved kirkegråden. Vi lavede en stor klump regnorm og kunne så sidde stille og roiligt og trække ål op – og der var mange.

Leif står ofte og nyder udsigten over engene. Kan du se, at jeg er nyklippet, lyder det med et smil. – Jo, du ser godt ud og håret stritter lidt, men det er kun charmerende.

I byrådet i tre perioder

Da vi skulle til det mere alvorlige – nemlig fotograferingen, så pegede Leif på sit hår: – Kan du se, at jeg er nyklippet!. For at finde det bedste udtryk, så snakkede vi politik ind imellem optagelserne. – Jeg nåede at være i Ribe Byråd i tre perioder under borgmestrene Carl Johan Pedersen og Jens Christensen, fortæller Leif, der også nåede at blive udvalgsformand og 1. viceborgmester.

Ferierejser i campingvogn

Billederne er taget – og så sluttede vi lige af med feriemålene i det lange liv. – Vi nød at holde ferierne i campingvogn – og tog endog med bil og campingvogn fra Esbjerg til Harwich og kørte 14 dage rundt i England i ”den forkerte side”. Han forklarede, at de historiske steder som Stone blev besøgt, ligesom også et ophold i Skotland erindres – mest pga en hidsig skotte. Samtidig kunne de som engelsklærere få afpudset sprogets finurligheder.
Ja, så ikke at forglemme teltturene til Jugoslavien, før landet gik i opløsning.

Aksel Iversen nyder snakkene med sin nabo Leif Graves

– Hej Aksel, har du…..

Besøget er ved at være slut – og RYK IND RIBE vil gerne takke Leif Graves Christensen for et berigende møde. Ved carporten møder vi naboen Aksel Iversen, som er ved at køre haveaffaldsspandene på plads. Straks er Leif i snak med ham…