Project Description

Hestene var placeret lige ved indgangen til dyrskuepladsen

Tekst & Foto: Johnny Tauman
8, juni 2021

Efter et års coronapause må der nu igen holdes Ribe Dyrskue på Hovedengen i Ribe.
Arrangørerne fortæller, at områdets maskinhandlere som vanligt har bakket flot op og stiller
med mange maskiner. Der er dog stadig få ledige pladser tilbage.
– Skuets åbne og uformelle format byder alle slags udstillere velkomne i skuets sidste
stande. Hvad end din virksomhed beskæftiger sig direkte eller indirekte med landbruget, kan
vi finde plads til dig. Det fortæller fortæller tovholder Jens Christiansen.
– Skuet er en god anledning til at få en god snak med en eksisterende kunde, samt en
mulighed for at tiltrække nye kunder.
Ribe Dyrskue er lykkeligvis sluppet igennem nåleøjet for større forsamlinger denne sommer
og med en forventning om 8.000 besøgende, er jernet smedet for en smuk festdag med
domkirken som baggrund.
Der er allerede nu tilmeldt rekordmange dyr. Desuden har vi opgraderet med flere dommere,
så vi kan godt tage imod endnu flere dyr, siger pladsformand Jørgen Wind.
Som altid afholdes skuet den sidste fredag i juli på Hovedengen i Ribe, som i år er d. 30. juli.
For 156 år siden, året efter 1864, så man første gang landmænd, kræmmere og
dyreudstillere flokkes på Hovedengen som en gestus for landsmændene syd for den nye
grænse. I år føres den stolte tradition igen videre.

Arkivfoto: René Jørgensen

Annonce