Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse og René Jørgensen, fredag den 13. mart 2026

En lastbil spærrer denne fredag aften en del af rundkørslen Haulundvej-Haderslevvej syd for Ribe.

Under vejs i rundkørslen væltede lastbilen om på siden, og i første omgang lød meldingen på, at det var en bus og en lastbil, der var kørt sammen med flere fastklemte til følge. Politi og Sydvestjysk Brandvæsen rykkede derfor talstærkt ud, men det viste sig, at lastbilen ganske enkelt var væltet uden andre var impliceret.

Vagthavende ved politiet i Esbjerg fortæller, at ingen er komet til skade ved uheldet.

– Lastbilen ligger nu på siden i rundkørslen, og vi skal nu have den tømt, før vi kan komme til at bjærge den, siger vagthavende.

Tidshorisonten er i skrive stund uvis. Indtil videre bliver trafikken fra syd, der skal mod nord, ledt ind gennem Ribe.