Tekst: René Jørgensen foto: pressefoto
4. august 2023

Lasse og Mathilde i Farup Kirke

Onsdag d. 16. august kl 19 byder menighedsrådet – traditionen tro – igen på gratis “Landsbyfest-arrangement” i kirken.

Denne gang byder sognet på besøg af duoen Lasse og Mathilde, som trods de mange år i branchen så absolut er “still going strong”.

Når Lasse og Mathilde optræder, er der mere på spil end blot musikken: der medfølger anekdoter fra det lange musikliv samt aktuelle kommentarer til verden her og nu. Iflg. duoen selv, bliver der til koncerten både noget at grine af, noget at tænke over og måske også noget at fælde en lille tåre over… Og der bliver – ikke mindst – masser af gode sange at lytte til og nyde; for nogle af os ældre, har Lasse og Mathilde leveret en stor del af soundtracket til vores liv, tænk bare på sangene fra albummet “Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen eller på den skønne sang “Syrenprinsesse” med tekst af Jan Toftlund og Mathilde selv.

Lasse og Mathilde har de en fælles mærkesag: fællesskab og dialog, noget vi alle skal bidrage til og deltage i! Fællesskabet synes at have trange kår i vor moderne tid, men fortjener al mulig opmærksomhed og støtte, skriver Farup Menighedsråd i en pressemeddelelse.

pressefoto