Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. december 2020

– Nu er det helt sikkert, lyder det fra butikschef Minna Øbum Poulsen, Lasbo PhotoCare: – Vi åbner den nye dør for kunderne på fredag kl. 10. RYK IND RIBE har besøgt butikken, som er ved at blive indrettet – og den bliver rigtig flot. – Vi får moderne printere, fortæller Minna, der i dag tager mod sin første familie, som skal have taget billeder i det ny etablerede atelier på 1. sal.
Men de næste par dage vil der stadig væk være brunt papir for vinduerne, så der kan indrettes i fred og ro, – og emballagen fra de mange leverancer med nye varer løbende kan pakkes sammen og køres bort.  Der vil være tre ansatte i Lasbo PhotoCare, som ejes af Frank Leed.
Bygningen har fået ny facade, så den fremstår som en helhed med samme type vinduer.