Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. december 2020

Der kommer lastvognstog gennem Nørremarken, men der skal også lyde en stor ros til alle de, der har lagt deres ruter om i forbindelse med lukningen af Rute 11. Mange har flyttet transportruter langt mod øst, men nogle kommer også ad omkørslen gennem Damhus, Varming, Obbekær og Kalvslund. RYK IND RIBE tog ”temperaturen” på trafikken i krydset midt i Obbekær. På ½ time var der ”kun” et vogntog fra Varming, som drejede mod Ribe, mens de øvrige fulgte skiltningen mod Koldingvejen i Kalvslund. Og det kan sagtens være GPS´en, som spillede ind.
Der er skiltet med “Uheldskryds” – og  om det er tilstrækkeligt, må tiden vise. Der køres umiddelbart  med god fart på stedet.

Landbrugskøretøjer skal følge omkørselsruterne – dette køretøj skulle dog mod Sdr. Hygum

Tæt stangtrafik, men ingen lastbiler

Fra kl. 15.45 var der stangtrafik med personbiler mod syd på Vardevej og motortrafikvejen fra Esbjerg – men ingen lastvogne.